Der gik flere dage, inden jeg havde rystet oplevelsen af mig.

 

Hvad i alverden får en til at bevæge sig 30 meter under jorden, for at se på en atommissil base, der på få minutter kunne sætte verden i brand? Nuvel, jeg er jo ikke kun på ferie, men rejser også rundt for at opdage, beskrive, dokumentere og inspirere.  

 

Udenfor er der 32 grader, men inde i venterummet kører opfindelsen, der på kort tid fordoblede Arizonas befolkning. Aircondition. Alligevel kan jeg mærke sveden under armene, da vi bevæger os ned i kommandocenteret, hvor der i årene 1963 til 1982, var døgnbemandet med 4 soldater. Den ene var altid officer. To soldater havde den nøgle, der skulle bruges, hvis ordren kom. Begge skulle dreje den på samme tid og for at undgå “uagtede hændelser”, var låsen placerer med 3-4 meter afstand, så een person ikke kunne affyre missilet. Man havde ligeledes områder, hvor man aldrig måtte opholde sig alene.

 

Jeg er på Titan Missile Museum, lidt syd på Tucson, Arizona. Stedet er nu nedlagt, men frivillige driver det som museum. En del af de frivillige er tydeligvis gamle Navy folk.

 

Da missilbunkeren var operativ, havde USA 52 Titan-2 baser, i de sydlige stater. Hvert missil var 800 gange kraftigere end Hiroshima bomben.      

 

Under jorden lå kontrolcenteret beskyttet af en enorm kraftig “blast door”, hvis nu stedet blev angrebet. Ved siden af kontrolcenteret kan man se en 30 meter høj atomraket (den er idag kun en attrap)

 

Dagligdagen i bunkeren gik med testning af det tekniske udstyr og hver en ledning blev daglig checket. Resten af tiden gik med at vente. Mange soldater brugte derfor tiden på at tage en uddannelse. Nede i siloen havde de lidt privatliv og der var indrettet dagligstue, køkken m.m. 

 

Hvis ordren kom, havde man kun 5 minutter, til raketten skulle affyres med sine 20.000 km i timen.  Man kaldte derfor soldaterne for “Minuteman”. Heldigvis kom ordren ikke, men der var tidpunkter, hvor mændene i bunkeren holdt vejret. Mordet på Kennedy og ikke mindst Cubakrisen, der varede i 13 dage, satte mændene under stærkt pres. 

 

Museet har dagligt talrige ture ned i atomaffyringsbunkeren, hvilket er en oplevelse man ikke lige glemmer. Selve museumsdelen er derimod noget begrænset. Rundvisningen tager 90 minutter og inkluderer  bla., at en deltager foretager en prøvesprængning. 

 

På dagen for mit besøg kom jeg direkte fra de smukke Chiricahua bjerge, hvor Apache indianerne legede gemmeleg med den amerikanske hær, ca. 100 år før man byggede disse avancerede atombomber. Kontrasten var stor og begge gjorde slettelig indtryk.  

 

Titan Missile Center er et ud af to nedlagte missilcentre, der er åben for offentligheden. Den anden  ligger ved Badlands Nationalpark, i South Dakota. Her har man til gengæld lavet et meget informativt  museum, mens selve kontrolcenteret, er placeret et stykke herfra. Jeg besøgte stedet i 2016 og skrev om det. Se artikel. 

​

GPS: 31°54'08.6"N 110°59'56.5"W

 

Se også:

Pima Air & Space Museum, Tucson  

Minuteman Missile Center, South Dakota

 

I nærheden ligger:

Saguaro Nationalpark

Chiricahua National Monument

​

​

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.