Stud Horse Point
Klik på kortet.
Arizona
Lille hoodoos område tæt på Page.
Et nyt område har fundet vej til denne side og er i kategorien: smukt, specielt, ukendt, ingen skilte, ingen parkeringsplads. Man har derfor chance for at være “de første”, der kommer hjem med beretningen og især fotos, fra dette sted.
Stedet har hidtil kun været kendt af en snæver kreds, især fotografer og rejsebloggere, som jeg selv. Man må forvente at Bureau of Land Management (BML) på et tidspunkt registrerer interessen for stedet og opstiller skilte og etablerer en parkeringsplads.
Stedet ligger ganske tæt på roadtripknudepunktet Page og Toadstool Rimrock, som jeg også har beskrevet. Stud Horse Point ligger næsten midt i mellem, kun 2 kilometer fra statsgrænsen til Utah.
Som i Toadstol Rimrocks, er det smukke hoodoos der er anledningen til, at besøge stedet. Oven i det, får man en flot udsigt over Lake Powell.
Fra Page nulstiller man sin triptæller, når man kører over broen, ved Glen Dam. Efter 5.6 miles er der en meget hullet asfaltvej, på venstre side (mellem milemaker 555 og 556). Kør 0.8 miles. Drej til venstre og følg elmasterne i 1 1/2 miles. Drej til venstre i forgreningen (der står tre oplysningsskilte). Fortsæt 0.4 miles og kør over cattleguarden (metalristen på jorden). Drej til højre i forgreningen og fortsæt 0.2 mile.
Drej til højre i trevejs forgreningen. Den er lidt stejl. Kør 0.7 mile og drej til højre og fortsæt af meget stejl bakke i 0.6 hvis du har en 4 hjulstrækker. Eller fortsæt ligefrem til “ p plads”. Følg trådhegn ned til gaten i hegnet. Luk efter dig og følg vejen og til Stud Horse Point. Fotos er bedst eftermiddag og først på aftenen. Ved regnvejr, bør man slet ikke køre derind. Jeg kørte turen i en almindelig minivan og det gik fint. Den sidste km måtte jeg dog gå.
Trailhead har GPS koordinat: W, 36°59'20.8"N 111°36’08.0"W, men området er let at finde.
Stud Horse Point er et lille område, men er bestemt besøget værd, hvis man kan lide hoodoos formationer. Disse hoodoos er hvid/orange og de højeste er ca. 7 meter høje. Området ligger under en, når man ankommer. Det er noget stejlt flere steder, så gå forsigtigt.
Har man den rette bil, dvs. firhjulstrækker med høj undervogn, kan man følge sporet videre. Måske opdager man det flotte luksus hotel, der er skudt op på den anden side. Amangiri er for folk med virkelig mange penge. Vær dog opmærksom på, at ikke alle biludlejningsselskaber tillader kørsel på grusveje.
Nogle steder i området har man en god udsigt over Lake Powell. Søen er opkaldt efter John Wesley Powell, der i 1869 brugte to år på at kortlægge dele af området.
På det tidspunkt var der stor aktivitet i regionen. Navajoindianer var trængte af nybyggerne og den amerikanske hær.
På grund af områdets geografi, var der kun en lille korridor hvor de mange nybyggere skulle igennem, for at komme videre vestpå, mod Californien. Korridoren lå lige syd for Page ved Lee’s Ferry og var det eneste sted man kunne komme over Coloradofloden, på en 800 kilometers strækning.
Lige nordvest for søen, var der også stor aktivitet, for her samledes tusinder af mormoner, der havde hørt befalingen om, at de skulle drage til Zion, i Utah. I følge mormonerne betyder Zion; "Stedet hvor guds folk mødes".
Tip:
De bedste fotos får man om eftermiddagen.
Se også:
I nærområdet finder man også Antelope Slotcanyons, Horseshoe Bend, Wire Pass, Coral Pink Sand Dunes, og White Pockets.
Tidsforbrug: En god time
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
Stud Horse Point, ligger kun 10 miles vest for Page, Arizona.
Kun få mennesker kender området.
Lake Powell i baggrunden.
Efter 4 miles på dirtroads, venter dette syn.
Et lille, men smukt hoodoos område.
Flotte hoodoos ved Page.
Stud Horse Point.
Vejen ind via Hwy.89, starter mellem milemarker 555 og 556.