top of page
Forfatters billedeMichael Bo Christensen

Vinter i USAs nationalparker


Om vinteren er mange af USAs nationalparker stadig åbne. Åbent hvis det er muligt, at komme frem på grund af sne forståes! Da mange af parkerne ligger i bjergrige områder, er sneen snesikkert, endda i store mængder. Lokale besøgende ruster sig med snekæder og ski, og mon ikke de har en fest, der hvor de kommer frem, for selv om vinteren fremstår nationalparkerne smukke og dekorative.

Foto: Lower Falls of the Yellowstone

85 km lange Going-to-the-sun-road i Glacier National Park, må ryddes for sne, før gæsterne kan ankomme.

Snemængderne har stor indflydelse på flere af de nordlige parker som Glacier, Yellowstone, Mount Raineir og North Cascades, hvor der kan komme sne nærmest året rundt. Her er turistsæsonen relativ kort, for i fx. Glacier National Park er man først færdig med at fjerne sneen omkring 1 juli.

Glacier National Park i smukt vinterklæde.


Da mange kun forbinder Californien med sommer og sol, kan man få en ubehagelig oplevelse, når man finder ud af, at Yosemite National Park er mere eller mindre lukket, hvis man besøger parken i påskeferien. Her er Tioga Pass og Glacier Point lukket på grund af sne og mange af de gode trails er sneglatte eller ufremkommelige.

En dansk familie skrev fornyelig til mig og spurgte om, hvilke områder de burde se i Yosemite. De havde bestilt 3 overnatninger på Hotel Yosemite View Lodge i starten af april. Jeg måtte desværre skuffe dem med at sige, at det meste af parken er lukket.

Bison kan opleves i Yellowstone National Park hele året, mens kun dele af parken er vinteråbent.

Samme problematik finder man i andre californiske parker, som Sequoia, Kings Canyon og Lassen Volcanic. Parkerne kan, på papiret, godt være åbne, men i praksis er der ikke meget at opleve. Så check parkens hjemmeside, når du planlægger din rejse.

Arches National Park er altid flot. Også om vinteren, hvor den er helt åben.

Tioga Pass, der er østindgang til Yosemite Valley, er for mange en oplagt rute, når de kører den klassiske rute San Francisco, Highway One, Los Angeles, Grand Canyon, Yosemite og tilbage til start. Problemet er blot om Tioga Pass er åbent, og her gives der ingen garantier, for passets åbning kan svinge fra starten af maj til slutningen af juni.

Grand Canyon National Park er åben, men tåge, som her, klær ikke parken. I skrivende stund (3 marts 2023)er hele regionen rundt om Flagstaff begravet i sne og al udkørsel frarådes.

Bryce Canyon National Park er åben hele året, men det er ikke sikkert at man kan gå ned i området, når der er sne. Jeg har besøgt den flere gange i forbindelse med påsken, og der har der været fuld adgang.

Zion National Park i Utah er vinteråbent og er normalt fremkommelig.

Mammoth Hot Springs, Yellowstone



Fotos: National Park Service


Comments


bottom of page