Utahs danske mormoner

17.000 danske mormoner rejste mellem 1850-1915 til Utah, da bevægelsens leder bad alle verdens mormoner om at samles i Zion. Stedet for de fordrevne.

Men hvem var disse mormoner og hvad var det for et liv, der ventede de danske indvandere?

I midten af 1800 tallet, var livet i Danmark ikke nogen dans på roser, for de fleste mennesker var fattige. Uretfærdigheden var stor, levealderen lav og trods enevældets afskaffelse, havde mening mand ingen politisk indflydelse. Fremtidsudsigterne var ringe og for de mange landarbejdere, var drømmen om at eje et stykke jord ikke inden for rækkevidde. I Sønderjylland var de unge mænd desuden i risiko for, at blive tvunget ind i den tyske hær.

Især mange unge mænd begyndte at drømme om et bedre liv og blev tiltrukket af de muligheder der øjensynligt fandtes i Amerika. Op mod 10% af danskerne drog afsted. I Norge var det 33 %.

Nogle fandt håb i mormonernes bibel, der var blevet oversat til dansk og talrige åndsfæller rejste tillige rundt i Danmark for at udbrede det religiøse budskab. De fattigste havde imidlertid ingen midler til den lange rejse, men mormonerne i Amerika lånte dem pengene og organiserede turen hen over prærien. For mange var det et svært valg at forlade sin familie og fædreland til en ucis skæbne. I nogle familier var valget om at tilslutte sig mormonbevægelsen forbundet med konklikter og brud, for mormonerne var mild sagt ikke populære alle steder. Især mormonernes flerkoneri delte vandene.

Den lange rejse

De fleste havde ingen rejseerfaring overhovedet, så den 10 måneder lange rejse, bød dagligt på nye oplevelser. Først gik man til Hamborg og sejlede derefter til Liverpool, hvor det næste skib bragte dem til New Orleans, hvor de for første gang så sorte mennesker, da byen var center for slavehandel. Herfra sejlede man op af Mississippifloden og samledes i Nauwoo, hvor den 2.000 km lange vandring over prærien begyndte. Senere udgik båden fra København med ankomst i New York, hvorefter man kunne rejse videre med tog.

Med tiden organiserede mormonerne deres egne rejsehold der gik gennem staterne Illinois, Iowa, Nebraska, Wyoming og ned til endemålet i Utah. I starten havde man i bedste fald mangelfulde kort at navigere efter, hvorfor man brugte specielle klipper og bjergtoppe som sigtepunkter. Sådanne kan man se på strækningen Courthouse & Jail Rock, Chimney Rock, Scotts Bluff og Fort Laramie, hvor Mormon Trail fletter sammen med Oregon- og California Trail.

Chimney Rock i Nebraska som mormonerne m.fl brugte som vejviser på rejsen over prærien

Hele turen fra Danmark til Utah krævede talrige ofre, og det var kun de færreste familier der kom fuldtallige frem. Især smitsomme sygdomme på båden, eller langs ruten krævede mange liv.

Ingen plads til indianerne

Da mormonerne kom til Salt Lake var der ikke de store konflikter med ute-indianerne, men efterhånden som gruppen af mormoner voksede, gik det ud over indianernes jagtmarker og resourcer. Mormonerne dannede byer, hegnede deres jorde ind, beplantede og drev landbrug. Med de hvide kom også sygdomme som kopper der slog tusinder af lokale indianere ihjel. Indianerne blev drevet væk fra deres naturlige områder og krævede derfor betaling i form af mad. Blev de nægtet dette, stjal de typisk fra de hvide, eller, alt efter temperament, tog det der i virkeligheden tilhørte dem. Mormonerne prøvede, trods deres position som besættere på, at opretholde venskabelige forhold og forsøgte at omvende indianerne til deres tro. Konflikterne blev dog i det følgende årti gradvis værre og der kom flere tyverier, overfald, drab og gengældelse. Mormonerne dannede militser der ofte gik hårdt tilværks for eksempel ved at hugge hovedet af indianere og hænge disse op til skræk og advarsel.

Dansk massakre.

Ved middagstid den 4 juni 1858 var en lang rejse fra Danmark til Utah næsten til ende, for Jens- og Hedvig Marie Jørgensen, Jens Terkelsen, Christian Kjærulf og John Erikson. De kom vandrende ved Salt Creek Canyon nær byen Fountain Green, hvor de skulle de bo og skabe sig en fremtid. Ingen glædede sig mere end Hedvig Marie, for hun var gravid og skulle få timer senere genforenes med hendes bror Jens Jensen. Hun havde ikke set ham, siden han forlod deres barndomshjem i Skanderborg, for at tage til Amerika. De 5 danskere havde netop holdt pause og John Erikson var gået lidt i forvejen, da han pludselig hørte skud og skrig. Han gemte sig, men kunne fra sit skjul se 13 indianere overfalde de ubevæbnede danskere, der alle mistede livet, i det der kom til at hedde Salt Creek Canyon Massacre.  

Massakren mindes ved denne sten

Episoden var een ud af mange og i 1868 kulminerede de talrige konflikter, da Black Hawk krigen mellem mormonerne og en indianerallience, med navajo, paiute og timpanogos, for alvor brød ud. I spidsen for alliancen var høvdingen Antonga, et navn mormonlederen Brigham Young havde givet ham. I de følgende 7 år var der 150 slag, træfninger, overfald og massakrer.

Brigam Young kaldte ham Black Hawk, men han hed i virkeligheden Antonga

I Utah slog mange danskere sig ned i området omkring Richfield og Elsinore. Dalen har mange danske rødder og den nærliggende by Elsinore (Helsingør), grundlagt i 1874 af James- og Jens Iver Jensen, blev ligefrem kaldt “Little Denmark” og Mantun “Little Copenhagen”. 25 % af indbyggerne var danske og de havde føling med hinanden gennem den dansk/norske avis Bikubben (The Beehive) der idag er kælenavnet på Utah, The Beehive State.

Byen er opkaldt efter Helsingør

Danskerne har sat et stort præg på Utah, hvilket jeg giver mange eksempler på i min første bog: Det vilde USA.

Men hvorfor blev det Utah, der blev mormonernes foretrukne stat?

Sidste dages hellige

Det var lederen af mormonbevægelsen Josef Smith, som i 1830 skrev mormonernes bibel (The Mormon Book)”. Med den i hånden fik han mange kristne til at følge ham. I følge deres tro er verden omkring dem ugudeligt. Jorden vil gå under og kun de sidste dages hellige (mormonerne) vil overleve.

The Book of Mormon blev oversat til dansk og fik et stort publikum i Danmark. Forfatteren Mark Twain kaldte den for Kloroform på tryk!

Bevægelsen kaldet The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints. opstod i New York, men bevægede sig mod vest til Ohio og Missouri. Hvor end de kom blev de upopulære, for folk oplevede at de dominerede alt hvad de kunne komme i nærheden af. Ikke mindst socialt og politisk.

I 1830 erne kom det til voldelige udfald mod mormonerne. I 1838 blev de forbudt i Missouri og 17 mormoner blev skudt ved Horns Mill. Episoden fik mormonerne til at føle sig forfulgte, ligsom jøderne. De flyttede derfor til Illinois, hvor Josef Smith oprettede en mindre hær. I 1842 opfordrede han til, at mormonske mænd havde flere koner, ligsom bibelske konger havde. I 1844 stillede han op til præsident og bad sin milits om at ødelægge en avis der kritiserede hans mange koner. Han blev sat i fængslet, men en mob angreb fængslet og dræbte ham.

“Kom til Zion” lød budskabet fra Brigam Young der selv havde 56 koner. Disse kaldte de andre koner for "sister wifes".

Mormonerne bosatte sig uden for USA.

Den nye leder Brigam Young ledte i 1847 en gruppe på 700 mormoner til Utah, der på dette tidspunkt, ikke var en del af USA og derfor gjaldt amerikansk lovgivning ikke her. Det var herfra at budskabet til alle verdens mormoner lød: Kom til Zion. Lad os samles og stå sammen!

I dalen omkring Salt Lake City boede der stort set kun indianere, så mormonerne kunne gøre hvad de ville. Glæden var kun kort, for året efter vandt USA krigen mod Mexico, hvorefter blandt andet Utah kom under Washingtons ledelse. Da de nu var en del af USA, måtte mormonerne underlægge sig de fælles regler, herunder undlade at have flere koner. Netop dyrkelsen af polygami var en stor tårn i øjet på de moralske amerikanere.

Præsident James Buchanan udsendte William W. Drummond, en korrupt og drikfældig embedsmand, der oven i købet havde taget sin elskerinde med på rejsen. Han informerede Buchanan og pressen om, at mormonerne havde snesevis af koner og modarbejdede lovene.

Utah krigen 1847-48

Præsidenten der var under politisk pres, blandt andet på grund af slaveriet i syden, demonstrerede såkaldt politisk handlekraft og sendte 2500 soldater fra Fort Lebenwurth i Kansas, mod de rebelske mormoner og Utah krigen, der ville vare et år, var nu en realitet.

Mormonerne vidste at hæren var på vej og Brigam Young vidste også, at hvis mormonerne åbnede ild mod hæren, ville mormonerne blive udryddet.

Den 3. karavane

Hverken mormonerne, eller den amerikanske hær havde viden om, at 140 nybyggere tilfældigt var på vej, lige imod de bevæbnede mormoner. Nybyggerne, ledt af Alexander Flancher, var på vej vest på ad The Old Spanish Trail og slog lejr tæt på området, hvor en stor gruppe mormoner afventede den amerikanske hærs ankomst.

Mormonerne vidste ikke hvad de skulle stille op med denne gruppe nybyggere, der pludselig dukkede op. De sendte bud til Brigam Young, men afventede tilsyneladende ikke hans svar. En gruppe ledere John D. Lee, William Dane og Issac Haight beordrede deres mænd og en gruppe paiute-indianere, at rette et angreb på nybyggerne, så hæren fik en advarsel om, hvad der ventede dem.

Mountains Meadow massakren

Nybyggerne troede, at det kun var paiute-indianerne der åbnede ild fra bakkerne i Mountains Meadow og de dræbte nogle af dem. Dagen efter, den 11 september, red John D. Lee, med et hvidt flag i hånden ned til nybyggerne med besked om, at mormonerne ville beskytte dem mod indianerne, mod at nybyggerne nedlagde deres våben. Nybyggerne indvilgede, og kort efter begik mormonerne en forfærdelig massakre og dræbte alle de ubevæbnede nybyggerne, undtagen børn under 6 år, som mormonerne efterfølgende tog i pleje.

Senere kom beskeden fra Brigam Young om, at lade nybyggerne rejse uhindret gennem området. Massakren rystede hele det mormonske samfund og kom på et særdeles dårligt tidspunkt. Man gav derfor paiute-indianerne skylden.

Mormonerne skiftede taktik og angreb hærens fødevarekonvoj, der kun havde få soldater med sig. Uden at løsne et skud, tog de 1100 køer og brændte konvojens vogne. Resultatet blev, at hæren ingen mad havde og begyndte at sulte og fryse, mens vinteren tog til i Utahs bjerge, hvorfor hæren trak sig tilbage til nærmeste fort, for vinteren. Da foråret kom tilbød Thomas Caine, en mormon venlig oberst, at mægle mellem parterne. Han fik en aftale igennem, der tillod hæren at opholde sig i Utah og at mormonerne ville overholde loven. Mormonerne fik en undskyldning over USAs behandling af dem. Ingen vandt krigen, ingen sårede, ingen døde, men mange var til grin, ikke mindst præsident Buchanan. Zion havde overlevet.

Tilbage stod man med massakren i Mountain Meadow. Brigam Young gjorde hvad han kunne for at sløre, hvad han vidste om massakren og selv den dag i dag ved man ikke hvormeget han vidste. Brigam Young gjorde John D. Lee til syndebuk. Lee blev deporteret ud af Utah og kirken gav ham penge til at etablere en lille færgeoverfart, over Colorado floden. Stedet kendes i dag som Lee’s Ferry.

Mormonlederen John D. Lee blev massemorder og senere færgeejer ved Lee's Ferry. Han havde 19 koner, hvoraf han blev gift med 3 af dem på den samme dag. Heraf var 2 af dem søskende!

Henrettet 11 september

Først 18 år senere blev Lee fanget i Nevada og stillet for retten. Anklageren forsøgte at bevise, at Brigam Young var involveret i massakren. Denne taktik betød imidlertid, at vidnerne ikke kunne huske noget, og 8 mormon nævninge, nægtede at afgive deres stemme. En ny retsag forløb helt anderledes, for mormonerne og anklageren havde indgået en hemmelig aftale. Anklageren fik Lee, mod at han lod Brigam Young i fred. Lee blev således hoved skyldig og vidnerne kunne nu huske de bloddryppende detaljer. Mormonerne i nævningegruppen kendte Lees skyldige og man anså ham for at have den ledende rolle.

Jeg fandt Lee's gravsted i Panguich. Læg mærke til den kryptiske tekst.

William Dane blev frikendt, og Issac Haight forsvandt sporløst. Lee blev således udråbt som ene skyldig. På årsdagen 11 sep. 1877, tog US Marshalls Lee med til Mountain Meadows og skød ham. 5 måneder senere døde Brigam Young. Han efterlod sig 56 koner. På Mountain Meadows, der ligger lidt nord for Snow Canyon State Park, kan man se stedet og mindesmærket for massakren.

Mindesmærke for Mountain Meadows

Stedet vedligeholdes af mormonkirken, der aldrig har påtaget sig skylden for massakren. Spørger man lokale mormoner om massakren, ved de ofte ikke hvilket ben de skal stå på og prøver ofte at bortforklare hændelsen.

Danskheden er stadig tydelig

Mormonerne grundlagde talrige byer i Utah som fx Route 66 byen Winslow og Bluff. I Bluff (Fort) blev Jens Nielsen fra Lolland biskop, og stedet fungerer i dag som museum, hvor danske efterkommere viser rundt.

Danskheden er stadig meget synlig i Utah. Kører man fx ned af hovedgaden i St. George kan man se talrige butikker med navne som Hansen, Pedersen, Jensen, Nielsen, Sørensen osv.

I Salt Lake City kan man besøge dele af mormonkirkens bygninger, men selve Templet er forbeholdt medlemmere.

Tekst og foto: Michael Bo Christensen, forfatter og USA guide