Foto: NPS/Neal Herbert. Delicate Arch, Arches NP
Under den amerikanske lockdown steg besøgstallet i naturparkerne eksplosivt. Det viser tal fra National Park Service, der servicerer de amerikanske nationalparker. Parker som Yosemite og Yellowstone, har begge haft 1 million flere besøgende og Great Smoky Mountains National Park oplevede det næsttravleste år nogensinde. Også statsparkerne har oplevet store besøgstal, ikke mindst de parker der ligger tæt ved storbyerne.
Foto: NPS/Diane Renkin.Grand Prismatic Spring, Yellowstone NP.
De høje tal skal desuden ses i lyset af, at parkerne i perioder har været lukkede, eller kun delvis åbne. Samtidig har USAs grænser været lukkede for turister fx. fra Europa.
Det er naturligvis ikke overraskende, at amerikanerne følte behov for at komme ud i naturen under nedlukningen. At få en god natur oplevelse midt i pandemien var givetvis tiltrængt og smitterisikoen lille.
Foto: NPS. Parkranger i visitor-center.
Skal man besøge USA i den kommende tid, skal man være opmærksom på, at man skal bære maske i visitor-centre og udenfor, hvis der er mange mennesker som fx. på kanten af Grand Canyon. Steder som Carlsbad Caverns National Park, skal man desuden reservere plads, da parken ligger under jorden.
Foto: Carlsbad Caverns National Park. © Drivingusa.dk
Nationalparker som Arches- og Zion National Park, der i forvejen lider af for få parkeringspladser, er trængte af de store besøgstal. På travle dage har Arches ligefrem måttet lukke for besøgende kl. 11 om formiddagen, så kom i god tid.
Foto: NPS/Jacob W. Frank. Yellowstone NP
Som altid bør man holde sig orienteret om lokale park forhold, på parkservices hjemmeside: nps.gov
Foto: NPS/Jacob W. Frank. Yellowstone NP
Comments