Bonderøvene, der fik Nobels fredspris

En knap så kendt minoritet, som i sin fremtræden minder om Amish folket, er kvækerne. Kvækerne er en religiøs bevægelse, dannet i England af George Fox i 1850. Navnet kvæker stammer fra en retsag mod Fox. Fox formanede dommeren om at skælve for guds ord, hvilket fik dommeren til at kalde tilhængerne for “quakers” (skælvere). Selv foretrækker kvækerne betegnelsen Society of Friends (Vennernes religiøse samfund).

De første gange jeg mødte medlemmer af bevægelsen, kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, for deres tøjvalg kan syntes temmelig aparte. Lidt kæk omtalte jeg dem som bonderøve, men det var kun indtil jeg fandt ud, hvad de står for. Deres praktiske, men umoderne tøjvalg udspringer af, at de har fravalgt alle luksusvarer, herunder modetøj. Bevægelsen er meget stærke i troen, når det gælder deres værdier, som bygger på tolerance, pacifisme og ligeværd. Værdierne udleves i praksis, hvilket tydeligt ses i kvindens ligestilling i kvækersamfundet. Kvækerne er højt respekterede for deres samfundssind, og de er medstiftere af verdenskendte organisationer som Amnesty International, Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke. Det fik de Nobels fredspris for i 1947.

I bevægelsen har man ingen præst eller kirke, men mødes hvor det praktisk giver mening. Bevægelsen har plads til forskellighed og er tolerante over for alle minoriteter, herunder seksuelle.

Bevægelsen var, med sine synspunkter, under pres i England og medlemmerne emigrerede derfor til Amerika, hvor William Penn i 1683 grundlagde kolonien Pennsylvania, som blev et fristed for kvækerne, og senere en amerikansk delstat. Den tidligere præsident Richard Nixon, kom selv fra et hjem, hvor moderen var kvæker. Hans politiske virke med Vietnamkrigen og Watergateskandalen, kom således til at stå i diametral modsætning til hans religiøse baggrund.

Der lever ca. 80.000 kvækere i USA.