top of page
Forfatters billedeMichael Bo Christensen

10 arches i USA du bør opleve


Rainbow Bridge.Foto: Bernard Spragg.

Et af USAs markante naturfænomener er arches og naturskabte broer. Dette fænomen kan især opleves i Utah og Arizona, hvor man finder 10 af USAs flotteste buer.

Forskellen på en arch og en naturlig bue knytter sig til hvordan hullet er skabt. En naturlig bue (på engelsk: natural bridge) er skabt af almindelig vandgennemstrømning, mens en Arch er skabt af saltlommer der opstod når havområder trak sig tilbage fra det amerikanske fastland. Et hul skal være på mindst 1m2, før den kaldes en arch.

I min bog: "Det vilde USA, på roadtrip i nationalparkernes land", kan du læse meget mere om arches, pinnales og andre flotte spir.


Rainbow Natural Bridge, er en af verdens største naturskabte broer og indianerne kalder den “den forstenede regnbue”. Buen ligger ved Lake Powell og kan kun nåes med båd, fra Wahweap, tæt på Page, Arizona. Sejlturen er en heldagstur og koster 130$. Buen er 88 meter høj og har et spænd på 83 meter. Læs mere på: https://www.drivingusa.dk/lake-powell

Hickman Bridge ligger i nationalparken Capitol Reef, Utah. Parken er en skøn perle, men lidt overset, fordi den ligger lidt uden for manges roadtriprute. Turen op til Hickman Bridge tager kun 45 min. og er turen værd, for den 40 meter lange bue er usædvanlig flot. Læs mere på:https://www.drivingusa.dk/capitol-reef

Corona Arch, der med sine 43 gange 35 meter, er større end den højt profilerede Delicate Arch. Turen fra Coloradofloden og op til archen tager 45 min og man skal bla. over et jernbanespor og klatre på stiger, inden man kommer op på plateauet hvor archen er. Stedet er ikke særlig kendt, så forvent ikke så mange turister. Læs mere på: https://www.drivingusa.dk/corona-arch

En nationalpark kun med arches

Med sine 2000 arches har Arches National Park masser at byde på og har 3 arches på denne top 10 liste.

Den ikoniske Delicate Arch er tillige staten Utahs vartegn. Denne mægtige arch ligger højt oppe i terrænet og man får brugt benmusklerne på denne times vandring, hvor det virkelig går opad. På toppen stiller folk sig i kø for få et godt foto af archen.

I samme park finder man Landscape Arch, der med sit 103 meter spænd er USAs længste. Den ligger for enden af parken og tager ca. 45 min af gå ud til.

Double Window Arch, ligger I den såkaldte windowssektion, hvor man kan opleve talrige arches. Læs mere på: https://www.drivingusa.dk/arches

Lidt uden for Arches National Park, bør man opleve den 75 meter lange Morning Gloria Arch, der ligger for enden af Grandstaff Canyon. Archen er min personlige favorit og jeg nyder den time lange tur, hvor man skal forcere den lille creek talrige gange. Området hed oprindeligt Nigger Bill Canyon, men blev i 1960erne ændret til Negro Bill Canyon. Man diskuterer stadig hvad stedet bør hedde, men pt. fastholder man navnet Grandstaff Canyon, der var Bills efternavn.Læs mere på: https://www.drivingusa.dk/grandstaff-canyon

Sammen med en navajoguide red jeg til Ear of the Wind Arch, der er et af indianernes hellige steder i Monument Valley, Arizona. Stedet har masser af sjæl og artefakter fra en svunden tid. Læs mere på: https://www.drivingusa.dk/monument-valley-1

Utah har masser af arches

Escalante Natural Bridge ligger ved Hwy. 12 I Utah. Fra parkeringspladsen ved Escalante River (14,5 miles øst for Escalante) følger man trailhead langs og over floden, idet man flere gange må gennem det lave vand, for at følge stien. Efter en time kommer præmien, når den flotte naturskabte bro hænger 45 meter over ens hovede. Tæt på broen ses tydelige petroplypher og alkover. Læs mere på: https://www.drivingusa.dk/utahs-highway-12

Escalante Natural Bride. Troy Smith.


Sipapu Natural Bridge ligger i Natural Bridges National Monument, I Utah. Området har 3 store naturskabte buer, der er dannet af vandgennemstrømning. Parken fungerer vejmæssigt som et loop, der tager ca. 45 min. at køre og herfra kan man vandre ned for at se buerne Sipapu, Kachina og Owachomo, der alle har navne fra hopi-folket. Læs mere på: https://www.drivingusa.dk/natural-bridges



Comments


bottom of page