Planlægning af roadtrip
Planlægningen er i mit univers en del af rejsen, som jeg holder meget af. Her skabes forventningens glæde om det der er i vente.
Det starter med et sigtepunkt...Mit hovedmål !
I 2020 har jeg nationalparkerne Crater Lake, Lassen og vestkysten på programmet. Da jeg rejser sidst i september, er det sikkert bedst at starte i nord, inden sneen rammer bjergene. Seattle bliver derfor min ankomst og hjem via San Francisco.
Jeg laver en rute på et A4 ark og prøver at danne min rute, men jeg lader Google Maps udregne køretiden, dag for dag. Ofte kører jeg en omvej, for at kører gennem et flottere område, de såkaldte "scenic drives/byways". Turen mellem destinationerne er ofte lige så flot som selve destinationen.
Jeg bruger megen tid på at læse om områderne og bruger Youtube en hel del.
Ca. 10-11 måneder inden afrejse køber jeg (i rækkefølge) flybilletten og lejer min bil. Derefter booker jeg hoteller. Sidstnævnte tager sin tid, så jeg starter med de hoteller der ligger i nationalparkerne, eller tæt herved, da disse ofte bliver udsolgte. Jeg lader som hovedregel Hotels.com stå for det.
Rejseplan
Når rejseplanen er færdig, checker jeg event`s ud. Jeg er f.eks i Seattle den 27 sep. Sker der noget spændende i byen på den dag. En koncert, sportsbegivenhed, m.m.?
I bilen har jeg to mapper. Den ene er kvitteringer på det vi har købt, fly, bil, hoteller, entreer, ture osv. Den anden er en mappe med vores dagsplan. Se vedlagte. Dagsplanen skal give overblik. Hvor skal vi hen, hvad skal vi se, hvor skal vi bo, hvorlangt skal vi køre, er der morgenmad, er der særlige ting vi skal huske osv. I dagsplanen har vi oplysninger om det sted vil skal se.
Er man mere til det spontane, dur en fast plan naturligvis ikke. Smag og behag. Med en fast dagsplan kan jeg ikke følge ret mange indskydelser, der tager tid. Til gengæld kommer vi til at se rigtig meget. Ting vi har glædet os til...
Jeg håber at du kan bruge, eller få inspiration fra nogle af de ruter, jeg har sammensat i menuen. Læg mærke til, at du sagtens kan "skifte rute", idet ruterne ofte krydser hinanden. Alle ruterne kan afkortes, forlænges, eller du kan skifte over til en anden rute.
Tip:
Om googlemaps: Vær opmærksom på, at googlemaps arbejder i realtime. Så søger du f.eks i februar på hvor langt der er fra Jackson (syd for Yellowstone) til Gardiner (nord Yellowstone) sender googlemaps dig på en kæmpe omvej på mange timer. Forklaringen er, at googlemaps tror, at du vil køre her-og-nu, hvor mange veje i Yellowstone er vinterlukkede. Under rutevejledning ændrer du punktet "Tag afsted nu" til den dato, du rent faktisk skal afsted. Så får du den rigtige rute.
Tip:
I min bog "Det vilde USA", præsenterer jeg 7 smukke ruter i staterne Utah, Arizona, Colorado og New Mexico. Her beskriver jeg ca. 80 destinationer, så du let finder rundt.
Klik løs på kortet og få inspiration til din rejse !
Rød: Steder jeg har beskrevet.
Blå: Indianer-reservater
Gul: Nationalparker, jeg endnu ikke har beskrevet
Turplanen tager lang tid at lave og ændres en del gange, inden den hænger sammen. Her er rækkefølgen på hvad jeg gør.
1. Hvor skal vi hen. Hvad er ruten?
2. Book fly t/r, evt. tilslutnings fly
3. Book bil
4. Lav dagsplan for hvad vi vil se, eller lave
5. Book overnatning
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
Pakkerejser:
Rejsemarkedet tilbyder idag mange forskellige løsninger og muligheder. Ønsker man trygheden ved at benytte et rejsebureau, er man som regel i gode hænder.
Vælger du et rejsebureau, så brug mit site som inspiration til at vælge hvad du gerne vil se i det store land.
Dagsplanen:
På skemaet ovenfor ses eksempel på en dagsplan. Hvor skal vi hen idag? Hvorlangt skal vi køre? Hvad skal vi se? Hotel adressen, som vi dagligt taster GPS`en ind efter.
Tryk på "P", for at se dagsplanen.
Lav selv kort der giver dig overblik, med Google Maps.
Sådan laver du din egen rute med Google Maps !
USA er opdelt i tidszoner. Kører du f.eks fra Vegas til Zion er det +1.
Få gratis hjælp til planlægningen af USA ruten.