I midten af 1800 tallet begyndte indvandrerne at drage mod vest, efter at Lewis & Clark ekspeditionen havde fundet vejen til Stillehavet. Guldgravere, pelsjægere, bønder og religiøse grupper gik, eller red hen over prærien af ruter der definerede deres mål. Ruter som Oregon- Mormon- og California trail havde deres udspring ved Mississippi- og Missouri floden, hvor indvandrerne var kommet sejlende til fra New Orleans. Herfra ventede der flere måneders rejse tværs over Amerika. 10 % af den danske befolkning forlod deres hjemland og søgte guld eller gud i det forjættede land og mange, herunder 18.000 mormoner, fulgte netop disse trails.

 

I starten var brugbare kort at navigere efter en stor mangelvare og derfor blev klipper med et karakteristisk udseende vartegn, som indvandrerne sigtede efter. På grænsen mellem Nebraska og Wyoming fletter de 3 ruter sammen til èt spor, mens de passerede Courthouse & Jail Rock, Chimney Rock, Scotts Bluff, Fort Laramie og Register Cliff.

 

Da indvandrernes karavaner kun bevægede sig 20 km om dagen, kunne der godt gå en dag eller to, fra de opdagede klipperne, til de stod for foden af dem. 

 

Ruterne gik over Nebraskas “Great Plains”, de kuperede græsbakker. Nogle kalder staten for "der hvor vesten startede", mens indianerne kalder staten "fladt vand", inspireret af den brede North Palette River, der løber langs indvandrerruterne.

 

Courthouse & Jail Rock

De første vartegn indvandrerne kom til, var de to 120 m høje klipper, der er rester af et gammelt plateau. Fra klippen kan man i horisonten se Chimney Rock.

En lille grusvej fører op til klipperne, der nok mest har historisk interesse.

 

Chimney Rock National Historic Site

To dage efter Corthouse & Jail Rock kom karavanerne til den 87 m høje klippe, som sletteindianere bramfrit kaldte for "elk penis". Baseret på skitser, malerier, skrevne beretninger og fotografi fra 1897, var Chimney Rock langt højere, da den først blev set af nybyggere, men er siden blevet reduceret i højden af erosion og lyn. Den ikoniske klippe blev hurtigt symbol på den vestlige ekspansion og for indvandrerne var klippelandskabet den første forsmag på, hvad der ventede dem i Rocky Mountains.   

 

Scotts Bluff National Monument

I 1828 rejste en gruppe pelshandlere fra St. Louis langs North Platte River. En af mændene, Hiram Scott, blev alvorligt syg og efterladt ved en klippens skråning (bluff). Da man senere fandt hans lig ved skråningen, navngav man klippen efter ham.

 

Klippen blev et vigtigt vartegn langs Oregon Trail hvor over 250.000 mænd, kvinder og børn passerede mellem 1841 og 1869. Den blev først set af sioux-indianerne, der brugte bluffet til at jage bøfler, men de første kendte europæere der så stedet, var en gruppe spanske pelshandlere i 1700-tallet. 

​

Fra visitorcenteret kan man gå 5,1 km t/r Saddle Rock trail, hvor man for at undgå at møde en klapperslange, kun bør gå på stien. Turen har en stigning på 135 meter, så tag godt med vand med.

 

Mange vælger at køre Summit Road, der er den ældste betonvej i Nebraska og har desuden statens eneste 3 autotunneler. Den 2,6 km lange køretur til toppen fører til et parkeringsområde, hvorfra man kan gå til udsigtspunkterne North- og South Overlook.

 

Pionererne der passerede klipperne i Scotts Bluff slog ofte lejr her og udforskede området. Mange gjorde notater om stedet og navngav områdets klipper South Bluff, Dome Rock, Eagle Rock, Saddle Rock og det berømte Mitchell Pass hvor prærievognene kørte gennem. Her er der i dag opstillet “prærievogne med okser”, der dekorativt demonstrerer indvandrernes rejse mod vest.

 

Fort Laramie National Historic Site

Fortet blev grundlagt som en privat handelsstation i 1830'erne for at betjene pelshandelen, der var en stor handelsvare. I 1849 blev det overtaget af hæren, for at beskytte og forsyne emigranter langs emigrantstierne. I starten var det et traditionelt fort, bygget af træstammer og lignede de fort man kender fra westerns, men efterhånden som der kom flere soldater udbyggede man området og med tiden var her 70 bygninger, der var bygget i adope materiale. 

 

Fort Laramie lagde i 1851 og 1868 navn til to traktater, der skulle sikre fred i regionen, men de hvide brød dem begge, hvilket blandt andet førte til den store krig mod siouxindianerne i 1876, hvor fortet var en vigtig mellemstation for forsyninger og tropper.

 

Krigen endte skidt for lakota-sioux og med Fort Laramie traktaten af 1868 førte Oglala-Lakota høvdingen Red Cloud sit folk i reservat, hvor de stadig bor.

 

Da indianerkrigene var afsluttet og jernbanen havde overflødiggjort fortet, blev det nedlagt i 1890. I dag er her kun en trediedel tilbage af de mange bygninger, men flere beboelseshuse, officersbygningen, soldaterbarakken, vagthuse postkontor og hospital, står her delvis endnu.  

​

Oregon Trail Ruts State Historic Site

Vi man se et ægte vognspor fra karavanerne i Oregon trail, skal man køre 1 km syd for Guernsey. Her kørte vognene ned ad stien og efterlod det bedst bevarede sæt af Oregon Trail-spor langs ruten.

 

Register Cliff State Historic Site

3 km øst for vognsporene ligger Register Cliff State Historic Site. På den store grå klippe finder man indgraverede navne der kan dateres til 1797. Klippen kaldes også for Sand Draw. Her skrev hundreder af pioneer og emigranter deres navne, når de stoppede her for natten, på vejen vestpå. Det store hulrum man ser i klippen blev brugt som køleskab og opbevaring.

 

Pony Express

Også den kendte Pony Express, der i 1860 – 1861 leverede post fra Missouri til Californien passerede de nævnte steder. De stoppede næbbe op og nød synet af vartegnene, for de havde kun 10 dage til at få posten frem. 

 

Den beskrevne rute er på 180 km og tager 2 timer at køre, så de 5 steder kan ses på en dag. Ruten kan samkøres med et af mine andre ruteforslag: "Ruten til Yellowstone", hvor Oregon Trail ligger på vejen mellem Black Hills og Denver.

​

Foto: Michael Bo Christensen/Drivingusa