Naturfænomenet
Natural Bridges
Har man været i det sydvestlige USA, har man sansynligvis set arches (buer) eller natural bridges (broer), hvis kendetegn er klipper med et enormt hul i. Især Utah er kendt for sine arches og national bridges og i alle statens nationalparker kan man støde på dem. Ikke nok med det. Arches National Park og Natural Bridges National Monument, er ligefrem opkaldt efter de buer og broer, man finder der.
Forskellen på arches og natural bridges
Det kan være svært at vurdere om en klippe er en bue, eller en bro, når man står foran den, men vil man forstå hvad der er sket i det landskab man står i, kan det måske være interesant at kende forskellen.
Naturskabte broer er skabt ved vandgennem- strømning, fra et højereliggende niveau. Her har vandgennemstrømningen over tid “skåret” sig gennem klippelagene og skabt et stort hul i klippen.
Arches skabes ved en proces, hvor fugt og store temperatursvingninger fx nattefrost, udvider klippen og skaber revner, der over tid eroderer og skaber hullerne. I nationalparken Arches har enorme saltlommer fra en tid hvor der lå et hav, understøttet formningen af mægtige arches som Delicate- og Landscape Arch.
Med andre ord er det processen der afgør, om det er en bue eller bro. Bemærk at man på Google Maps kan støde på stednavne, hvor en bro fejlagtigt er navngivet som en arch.
7 unikke buer og broer
Death Valley Natural Bridge
Kører man syd ad Badwater Road i Death Valley National Park, kan man tage en lille afstikker af Natural Bridge Road til parkeringspladsen, hvorfra der er 2,3 km t/r til den dekorative bro, der ligger i den brede wash (flodseng).
Morning Glory Natural Bridge
Denne smukke bro ligger for enden af Grandstaff Canyon, der tidligere blev kaldt for Nigger Bill Canyon. Klik på linket og læs historien om Bill. Fra p-pladsen går man langs den lille creek, som man skal passere ca 10 gange inden man når frem til den 75 m lange bro. Det tog mig en time at nå Morning Glory, hvor et lille vandfald på flotteste vis overrislede broen.
USAs største natural bridge
Rainbow Bridge National Monument
USAs største natural bride ligger ved Lake Powell og de fleste besøger stedet via skib. Broen som navajo-indianerne kalder for “den forstenede regnbue” har et spænd på 84 m og en højde på 88 m. Fra landgangen er der kun 1,2 km til Rainbow Bridge. Ønsker ikke at sejle, men vil vandre hertil, kræver det en tilladelse af navajo, samt at man bruger et par dage til den 40 km lange tur.
Sejlturen der udgår fra Wahweap Marina uden for Page, tager t/r ca 7 timer og koster (2024)155$
Devils Bridge i Sedona
Jeg anbefaler gerne den 6,3 km t/r til djævelens bro i Sedonas smukke natur. Har du ikke været her, så se at komme afsted, for Sedona er aldeles betagende og Devils Bridge er en god repræsentant for området! Man bør komme før kl 9, hvis man vil have en p-plads. Turen går jævnt opad og er i kategorien moderat. Undervejs får man nogle gode udsigtspunkter med, inden man når op til broen, hvor man må forvente foto kø. Her skiftes man til at gå ud på broen og blive foreviget, men ikke alle tør at stå på midten af broen hvor den kun er ca 1 1/2 meter bred.
Hickman Bridge
Beliggende ved Capitol Reef National Park I Utah, er den smukke bro rimelig let at nå. Nok går turen 127 m opad, men er t/r på kun 2,7 km. Jeg gik gennem broen og fortsatte på loopet og nød parken lidt for oven. Parkerer her.
Window Rock, Arizona
Kun 100 m fra grænsen mellem Arizona og New Mexico ligger den flotte bro i tilknytning til navajo-indianernes officielle højborg, hvorfra stammerådet leder det store reservat. Her finder man også et navajo museum samt mindesmærke for de berømte Code Talkers, der med deres unikke navajo sprog sendte ubrydelige koder under 2. Verdenskrig, hvilket gav amerikanerne et unikt redskab i kampen mod Japan. Parkerer her.
National monument
Natural Bridges National Monument
Denne lille perle er desværre let at overse, for den ligger lidt væk fra manges roadtriprute, når GoogleMaps bestemmer ruten. Kører man fx mellem Monument Valley og Arches, kan man ud over Natural Bridges tilføje Moki Dugway, Gooseneck State Park, House on Fire og Valley of the gods, der alle også er et besøg værd. Parken Natural Bridges er bygget op om et ensrettet vejloop, hvorfra man kan går ned i kløfterne og opleve broerne Sipapu, Kachina og Owachomo, hvis oprindelsesnavne stammer fra hopi-stammen. Hver især er broerne særdeles flotte og man bør går helt ned og opleve dem tæt på. Her ligger parken.
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
Tæt på Badwater i Death Valley, ligger Death Valley Natural Bridge
Engang hed stedet Nigger Bill Canyon og rummer en grum historie. Derimod er broen fantastisk
Indianerne kaldte USAs største natural bridge for "Den forstenede regnbue"
Jeg tog turen op til Devils Bridge og satte mig midt på broen hvor den kun er 1 1/2 meter
Utah er hjemsted for den højeste koncentration af naturlige buer og broer i verden. Her er Hickman Bridge ved Capitol Reef National Park.
Window Rock danner baggrund for de berømte Code Talkers.
Owachomo Naturel Bridge er en af de 3 store broer i Natural Bridges National Monument