© Drivingusa.dk
Mono Lake
Californien
Klik på kortet.
Hvis du kommer til Mono Lake, er du sikkert på vej til, eller fra, Yosemite. Søen ligger ganske tæt på Hwy. 120 (Tioga Pass) der er østindgangen til Yosemite National Park. Jeg anbefaler, at man giver sig tid til at opleve søens vulkanske tuff formationer, der er et syn man ikke ser hver dag.
Mono Lake er både ældste og den største kratersø i USA. Den 3 millioner år gamle sø har engang været 5 gange så stor. Det mest bemærkelsesværdige er dog, at søen er en saltvandssø. Ovenikøbet 3 gange det saltvands indhold vi kender fra havene.
Beliggende i Sierra Nevada bjergene, med talrige vulkaner i området, fungerer søen som en vigtig brik i økosystemet. 50.000 trækfugle, især måger, lever i perioder af de mange saltsøkrebs der lever i søen, der er på størelse med Århus.
En sø uden fisk
Søen er beklageligvis særdeles truet. Staten Californien mangler kronisk vand og begyndte i halvfjerserne at om dirigere tilløbende floder og tappede derved søen for vand. Vandniveauet er derfor faldet med ca. 10 meter, hvilket har resulteret i, at saltindholdet nu er fordoblet. Søen er derfor meget basisk og det skrøbelige økosystem risikerer, at blive en kemisk livløs sump. Der er ingen fisk i søen.
Dette har naturligvis skabt meget politisk bevågenhed fra naturbeskyttelses organisationer.
Kanosejlads på Mono Lake er tilladt om sommeren, under hensynstagen til fuglelivet. Øerne er lukket det meste af sommeren, af samme grund. Hver eftermiddag blæser det ofte voldsomt op og bølgerne går højt.
Der hvor der tidligere var vand, kan man nu se de vildeste og bizarre formationer af hvide tuf sten, der stiger op af vandet. Fotografier fra Mono Lake er som regel motiver med disse.
Set fra et roadtrip synspunkt, er Mono Lake et naturligt stop, en kort omvej, mellem f.eks Yosemite og Death Valley, det vil sige den klassiske Californien rute.
Er man kommet til Mono Lake, bør man se spøgelsesbyen Bodie, der ligger i nabolaget.
Tidsforbrug: En halv dag
Se også:
Naturfænomenerne i nabo søen Crowley Lake Stone Columns
Mit ruteforslag i området Highway 395
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
© Drivingusa.dk
Mange eftermiddage blæser det op i Mono Lake.
© Drivingusa.dk
Mono Lake, med Sierra Nevada bjergene i baggrunden.
© Drivingusa.dk
Flotte stenformationer er skabt efter vandniveauet faldt med 10 meter.
© Drivingusa.dk
Bizarre stenformationer, dannet af tuf sten.
© Drivingusa.dk
På sigt kan søen ende som en kemisk sump.