top of page

Little Finland

Nevada

Klik på kortet.

Bureau of Land Management

De 1000 søers land, kalder danskerne Finland. Med rette og af indlysende grunde. At kalde et lille område i Nevada ørken for Little Finland, giver med danske øjne ingen mening, Der menes da også noget ganske andet med navnevalget, for stedet er opkaldt efter de tynde klippeflader, som er områdets særlige signatur. 

 

Mange af klippeformationerne er virkelig tynde og let at beskadige. I de 20 år området har været kendt, har det taget meget skade, for sanderotionerne er ret porøse og dømt til at forfalde over tid.

 

Farvemæssigt ser man kun rød og orange i de finurlige klippeformationer. Stedet minder lidt om Fantasy Canyon i Utah. Der er klipperne dog grå.

Ønsker man at se et unikt sted, der ikke er overrandt af turister, er man kommet det rigtige sted. Måske møder man en håndfuld turister, eller fotografer, men mest sandsynlig møder man slet ingen.

 

Little Finland ligger lidt afsides, med næsten 50 km til Mesquite, hvor man kan overnatte billigt.

Forfærdelig vej

Vejen er til tider en prøvelse, når man kører på grusvejens washboard. Disse små ujævnheder skal man enten køre langsomt eller stærkt på. Min chauffør kørte langsomt, så turen tog 90 minutter. Det anbefales at have en 4WD, til at køre de sidste kilometer. Se ruten på videoen her.

Da jeg skulle besøge stedet, havde jeg den udfordring, at jeg måtte til Vegas, eller St. George, hvis jeg ville leje en Jeep. I stedet bookede jeg fotografen Rob som guide, for 500$ (3-4 per). Han hentede os i sin 4 hjulstrækker og var vores guide hele dagen. Han kender området ganske godt, så vi nåede også andre områder, inden han lavede burgers til os ude i ørkenen. Han kan kontaktes på: robert.strain@mailbiz1.photobiz.com

Little Finland bør ses i kombination med Gold Butte, der i 2016 blev et National Monument, Stedet er meget flot og rummer talrige petroglypher, bla. den berømte "falling man"

Området er stort og grænser ned mod Lake Mead. Ønsker man at vandre, er her mange muligheder. 

 

Se også:

Valley of Fire, ligger ikke så langt væk og er Nevadas mest interessante Stats Park.

Snow Canyon og Yant Flat er de nærmeste naturparker, i nærtliggende Utah. 

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Little Finland. Drivingusa.dk

© MIchael Bo Christensen/Drivingusa

Little Finland - opkaldt efter klippernes små finner.

Finland i Nevada. Drivingusa.dk

© MIchael Bo Christensen/Drivingusa

Little Finland. En af Nevadas naturperler.

Næsehornsklippe i Little Finland.

© MIchael Bo Christensen/Drivingusa

Kan du se næsehornet?

Gold Butte National Monument.

© MIchael Bo Christensen/Drivingusa

Saltudtrækninger i de store stenflader er meget dekorative.

Little Finland.

© MIchael Bo Christensen/Drivingusa

bottom of page