top of page

Letchworth State Park

New York

Området, der også kaldes for Grand Canyon of The East, ligger 130 km sydøst for Niagara Falls. Parken består blandt andet af vandfaldene upper- middel- og lower falls, der tilsammen har et fald på 110 meter. 

 

Statsparken er opdelt i et nord og syd, hvoraf den sydelige del er den absolut mest populære. I parkens nordlige ende bør man se dæmningen Mount Morris Dam og områdets rige fugleliv, især de store gribbe og bald eagle’s.

 

De 3 vandfald

Det midterste vandfald er det letteste at se, da man kan køre lige til udsigtsstedet. Det brudeslørslignende fald er på 32 m og er parkens absolutte must-see. Herfra ser man faldet, med Genesee Arch Bridge i baggrunden. Tag en lille afstikker ad stien på højre side og gå hen til Upper Falls udsigtspunkt, hvor faldet ses tættere på. Nogle går tæt på jernbanebroen og håber på at se tog. Det bør dog også opleves fra Inspiration Point, der ligger lidt oppe af vejen. 

 

Lower Falls er en 3 km loop trail og starter ved Lower Falls parkeringsplads. Ruten følger floden og vil man blot se det 21m høje fald fra viewpoint, er turen ganske nem. Tæt på på denne kan man imidlertid tage de 127 trappetrin ned til Flume River, hvor man når til Lower Falls. Udforsk gerne Footbridge, der går over floden. Broen blev bygget af Civil Conservation Corp, under den store depression I 1930’erne.  

Ballonfestival

Archery Field er desuden stedet hvor mægtige luftballoner sendes op om sommeren. Her kan man opleve statsparken fra oven, for den nette sum af 420$. I weekenden omkring Memorial Day (27 maj) afholdes Red, White & Blue Balloon Festival, hvilket er et flot syn.

 

Den store gorge (kløft) snor sig gennem parken og Humphrey’s Overlook er et godt sted at se kløften. Den ligger på parkens sydvestlige side. Herfra ses solopgangen og i ydersæsonen kan tågebanker skabe dramatiske scener fra udsigtsstedet. Tæt herpå finder man desuden Archery Field Overlook, hvor synet af floden og den store gorge må imponere enhver.

 

Parken er oplagt at besøge, hvis man køre mellem New York og Niagara Falls. Kører man ruten New York - Taughannock Falls State Park - Watkins Glen State Park - Letchworth State Park - Niagara Falls, vil selve køretiden kun forlænges med 0:45 min

 

 

Se også:

Watkins Glen State Park

Acadia National Park

Upper Falls med Genesee Arch Bridge i baggrunden.

Upper Falls med Genesee Arch Bridge i baggrunden. Foto: David Zhang

Genesee Arch Bridge

Genesee Arch Bridge. Foto: David Zhang

Middel Falls.

Middel Falls. Foto: Gary Brownell

Upper Falls i Letchworth State Park.

Kom tæt på Upper Falls. Foto: Gary Brownell

Letchworth State Park kaldes østkystens Grand Canyon.

Den store gorge kaldes også østkystens Grand Canyon. Foto: Chris Waits

bottom of page