Arizona/Utah
Klik på kortet
Lake Powell
Lake Powell er ikke en nationalpark, men er en del af det gigantiske område Glen Canyon.
Det var John Wesley Powell, en amerikansk forsker og kartograf, der i starten af 1869 kortlagde området. Med 9 andre mænd satte han sig ned i et mindre fartøj og sejlede ud fra Green River, nord for Moab. Ekspeditionen der tog 2 år, bragte ham videre ned til Coloradofloden og søen han selv lagde navn til. Flere af hans mænd flygtede fra ekspeditionen, da de fandt ud af hvor vild floden var og desuden landede de midt i indianernes område. Powell var på god fod med indianerne og medvirkede senere til, at man anerkendte deres sprog.
Glen området spænder over 100 miles fra Lee's Ferry, syd for Page, over mod Mexican Hat, den sydvestlige side af Canyonlands op mod Capitol Reef. Området har ved Page flere store natur seværdigheder, Antelope Canyons (Upper & Lower) og Horseshoe Bend, men området er imidlertid meget mere end disse. Oplev f.eks hoodoos i Stud Horse Point og Toadstool Rimrocks og Wahweap hoodoos ( Det hvide spøgelse) 30 min nordvest for Page. Se også Paria Slot Canyon, der ligger en times kørsel fra Page.
Lake Powell er helt centralt og flere steder kan man køre ned til den. Der er dog ikke mulighed for at køre langs, eller rundt om den. Derimod har du rig mulighed for at sejle på den og de snørklede floder der munder ud i søen. Synet er fantastisk.
Det brændende bjerg
Vil man opleve søen lidt fra oven, skal man tage ud til Alstrom Point, GPS: 37°03'32.9"N 111°21’52.2"W. Her vil man sikkert møde fotografer, der venter på det rigtige lys. Denne tur bør kombineres med at opleve Smokey Mountains. På toppen findes der huller hvor røgen konstant ses, fra de underjordiske kul afbrændinger. Sæt GPS på 37°11'17.2"N 111°27'04.0"W. Turen kræver 4WD, som evt kan lejes i Page.
På Wahweap marinaen lige uden for Page kan du leje en husbåd, jetski, motorbåde, eller tage på en rundtur på søen. Vandet lokker de fleste og mulighederne er mange. Er du rutineret sejler, så lej f.eks en husbåd et par dage. Har du ingen erfaringer, så lad være, eller nøjes med at leje en mindre motorbåd. Området er snørklet og det kan være svært at bedømme bundforholdene. Er du kajaksejler er du kommet til det helt rigtige sted. Overvej at undgå juli og august pga. varmen.
Tag f.eks en 3 timers sejltur og kom ind i området, hvor du vil kunne se fantastiske Rainbow Bridge National Monument. Den er verdens næststørste arch. På skilte gøres der opmærksom på, at dette sted er meget helligt for Navajo indianerne, hvorfor man beder om, at man ikke gå på, eller under den.
Vil du se mere af søen i bil, kan du godt glemme alt om snorlige highways. Turen fra Page til det lille færgeleje ved Halls Crossing tar 4 timer. Turen indebærer bla. at du kører forbi Monument Valley, Mexican Hat, Gooseneck og nationalparken National Bridges, hvilket i sig selv taler for, at tage denne tur. Af sammen grund har jeg ladet en af mine ruter; "Highway One" gå denne vej.
Vejen fra Mexican Hat mod Hall Crossing er snoet og her møder man ikke så mange turister. Man passerer indgangen til National Bridges Nationel Monument hvor klipperne har dannet mange virkelig flot broer og bør absolut ses.
Tag færgen ved Halls Crossing. Efter en ganske kort sejltur (25$ for en bil) kommer du i land for foden af Glen Canyon Recreation Areal. Her er der overnatningsmuligheder. Tag ruten videre mod Capitol Reef, via Burr Trail (dirtroad) over Boulder. En tur man ikke lige glemmer.
Alternativ kan du vælge en lidt kortere rute mellem Mexican Hat og Capitol Reef. Kør nordøst over Hite Bridge, den flotteste rute jeg har kørt i USA. Her ser du dog ikke Lake Powell, men kører dog over Coloradofloden.
Kører du herefter nordpå, er du på vej mod Capitol Reef, en overset nationalpark der rummer en fantastisk kombination af canyons og frodig vegetation.
Tip:
Vil man sejle på Coloradofloden fra dæmningen, forbi Horseshoe Bend og ned til Lees Ferry, så udbyder bla. River Adventures, denne 4 timers tur. Se videoen.
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
Glen Canyon ved Lake Powell, er en del af min rute "South West Classic"
Glen Canyon.
Hall's Crossing færgen mod Glen Canyon Recreation Areal/Burr Trail.
Lej f.eks en husbåd. Reglerne er få.
Rainbow Bridge. Et af verdens største. Kan kun nåes fra vandsiden.