top of page

Blue Canyon

Arizona

Klik på kortet.

Velkommen til Hopi land. Hopi indianernes reservat. I denne tidslomme, hvor tilværelsen ikke ligner det Amerika vi normalt kender, lever Hopi stammens beboere. Her holder man fast i ældgamle traditioner og værdier i et område der indeholder flere store naturmæssige skønheder. 

Det er ikke just det man forventer, når man kører ind i området, der umiddelbart ser støvet, goldt og ørkenagtigt ud. Området er præget af grusveje, på nær Hwy. 264 der skærer sig midt igennem området.

 

Har man været så heldig at besøge Coalmine Canyon, Ha Ho No Geh Canyon, eller Blue Canyon, så forlader man utvivlsomt området med julelys i øjnene. Har man tillige været i tæt kontakt med Hopi folket, på deres værksteder, hotel eller hvis de har fulgt dig som guide, har man mødt et særligt folk med stor venlighed og integritet.

 

Lad mig starte med en rettelse. Blue Canyon er slet ikke blåt, men set på afstand har noget af området et blåligt skær! Man kan absolut heller ikke føle sig “Blue”, når man ser hvor smukt der er. 

    

Beskrive Blue Canyon er lettere sagt end gjort, for man kan umuligt få det hele med. Det er som om at øjet ikke kan transformere det sete om til en tekst der yder Blue Canyon den rette retfærdighed. Området, der er en del at det større Moenkopi Wash, er noget helt særligt. En klasse for sig. 

Hoodoos er den gennemgående stenart i området. De fleste formationer er rødbrunlige, især de laveste af dem. Den røde farve blandes med hvidt på mange måder, fra skarpe, lineære grænser, til mønstre i alle kombinationer. Særligt slående er de sarte hvide aftegninger i nogle af de store, afrundede rødlige kampesten hvor vorherres "designere" har haft travlt.

 

Området er også kendt for de mange forskellige eroderende former, herunder hoodoos, afbalancerede sten, tynde spir, smalle kløfter og små buer. Trods alt denne mangfoldighed, kan landskabet være svært at fotografere. Det kan tage lang tid at udvælge motiverne, der som altid er flottest ved sol- op og nedgang, hvor lyset tilføjer et ekstra element.

For at komme ud til Blue Canyon, er det nødvendig at have en 4 hjulstrækker. Har det regnet er det nærmest umuligt at komme derud i almindelig bil. Siden 2013 har man ikke måttet køre ind i området, uden tilladelse. 

Da jeg var der med Hopi guiden "Lefthanded Hunter", var vi de eneste der var der.  

Jeg brugte tidligere Gary T'so, "Lefthanded Hunter" som guide til både Blue Canyon, men han er stoppet. Vælg i stedet Micah Loma'omvaya tlf 928-349-3063

Hopi folket.

Hopi folket består af 9.000 native, fordelt på 16 mindre byer spredt ud over området. Herudover lever 5-6000 uden for reservatet. Der kun få lokale arbejdspladser, mest inden for håndværk og en turisme, man har et slags had kærlighedsforhold til. På den ende side giver turisme et levebrød, men er samtidig en forstyrelse af beboernes privatliv. Arbejdsløsheden er mindst 50%.

 

Hopi folket er et meget fredselskende folk og har aldrig været agressiv over for andre stammer, eller andre grupper. De blev af den amerikanske stat tildelt et stort område af det nordlige Arizona som reservat. Idag har de kun 9 % tilbage. Det er desværre en historisk kendsgerning, at den amerikanske stat brød samtlige traktater de havde indgået med de native americans.   

Ser man en hånd-hugget stige stikke op gennem en luge i jorden signalerer det tilstedeværelsen af ​​en kiva, et underjordisk rum, hvor ceremonier relateret til Hopi ånder, kaldet Kachinas, finder sted.

Kachinas betyder virkelig meget for Hopi folket, der bruger dem i bønner for helbredelse og for ønsket om regn. Nogle ceremonier, som byder maskerede dansere, er åbne for offentligheden i nogle af landsbyerne, men du må ikke fotografere det..

 

For at se området, må man som nævnt have tilladelse, samt have en lokal guide med. Ikke alle turister overholder denne regel, der føler sig fristet af det Sunset Magazine har døbt Blue Canyon: "The Last Secret Land,"

Tilladelse fåes via Hopi Cultural Center på Second Mesa på Hwy. 160, der også indeholder et lille hotel, værksted og museum. Her har de også tilknyttet guider. Jeg anbefaler gerne dette hotel, der har sjæl og nerve.

I Hopi reservatet er der ingen fast-food restauranter, eller nærbutikker, og den nærmeste Walmart er 130 miles væk.

Tidsforbrug: En dag

Tip.

Little Egypt Geological Areal, Utah minder en del om Blue Canyon. 

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Besøg i Hopi indianernes reservat i Arizona.
Besøg i Hopi indianernes reservat i Arizona.

© Drivingusa.dk

Besøg i Hopi indianernes reservat.

Hoodoos i Blue Canyon, Arizona. Drivingusa.dk

© Drivingusa.dk

​Hoodoos i Blue Canyon. 

Blue Canyon er slet ikke blå. Roadtrip ruter og nationalparker i usa

© Drivingusa.dk

Blue Canyon er slet ikke blå.

© Drivingusa.dk

Besøg i Hopi indianernes reservat.

Hoodoos i Blue Canyon, Arizona

© Drivingusa.dk

Hoodoos fantasier i Blue Canyon.

Blue Canyon. Det vilde USA.jpeg

© Drivingusa.dk

Flotte spir i Blue Canyon.

© Drivingusa.dk

bottom of page