På indkøb i Walmart
Jeg kigger på køletasker og priser.
På rejsedag et, handler jeg altid ind, så jeg er klar til roadtrip. Typisk handler jeg ved et Walmart Supercenter, der minder en del om vores Bilka. Her kan man få alt.
Ting, der altid står på min liste er:
Køletaske.
Køb en der passer til bilen og dækker jeres behov. 2 små kan være bedre end en stor, da de bedre kan fordeles i bilen! Is til køletasken kan man få på alle hoteller og er gratis. På videoen kan du se forskellige modeller.
Vand.
Køb fx. 32 stk af gangen. Man drikker meget vand fx på vandreturene og kolde drikkevarer er dejligt at have ved hånden. Nogle vil måske gerne have en kold øl, når man sidst på dagen er vel fremme,
I køletasken har jeg også madvarer til min frokost, fx. brød, salat, skinke, ost, til en god sandwich.
Desuden køber jeg:
Sodavand
Øl
Paptallerkner og krus
Bestik
Affaldsposer
Håndsprit
Køkkenrulle
Frugt, nødder, snaks
Kaffe
Kaffepulver, som erstatning for mælk til kaffen er en god løsning. Vær obs. på, at de tilsætter vanille og meget andet. Vælg Half &Half (halv mælk og halv fløde) eller pulver mærket original.
Supermarkeder som Walmart sælger også en GPS til 100$, taletidskort til din telefon, vandrestave, telte, sko og tøj, hovedpinepiller og meget andet.
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
© Drivingusa.dk
Walmart findes i 2 varianter. Walmart Supercenter, har flere varer, end Walmart.
© Drivingusa.dk
Walmart minder lidt om Bilka
© Drivingusa.dk
Supermarkedet leverer alt hvad man har brug for på et roadtrip.