Horseshoe Bend.
Hesteskoen ved Coloradofloden.
Klik på kortet
Arizona
Rundt i området.
På sejltur rundt om Horseshoe, ad Coloradofloden.
" Skal vi gå ?, spørger hun. Ja, ja. Jeg kommer nu, siger jeg, dog uden at rejse mig. Jeg kan ikke...
Jeg sidder på den yderste sten. Benene hænger ud over klippen. Der er meget langt ned. Jeg kan ikke slippe synet og tanken om, at jeg måske aldrig kommer til at se det her sted igen, tænker jeg helt rørstrømsk. Det kommer helt bag på mig, hvad den her natur gør ved mig. Vi går ned til bilen.
Jeg siger ingenting....."
Horseshoe Bend ligger 6 km syd for byen Page, Arizona ved Lake Powell. Der er indgang direkte fra Highway 89. For et par år siden måtte jeg gøre mine læsere opmærksom på stedet, men nu vil alle dertil. Området er blevet en virkelig stor turistattraktion og man regner med 2 millioner besøgende i 2019.
I år har man netop færdiggjort logistikken på stedet. Således skal man ikke mere op over en lange høje bakke mere. Stien er omlagt, så man ikke skal over bakken, et plus for gangbesværede og handicapede. Stedet har wc og gode parkeringsforhold.
Samtidigt har man gjort udsigtspunktet mere sikkert, blandt andet med rækværk, på udvalgte steder. Folk er virkelig frygtløse, når de skal fotografere. Det har ført til flere dødsfald, senest julen 2018, hvor en 14 årig faldt de 213 meter ned.
Ønsker man at tage med en af de mange gummibåde der sejler nede på Coloradofloden, er dette muligt. Ved bunden af dæmningen i Page starter bådene og fragter turister ned af floden, forbi Horseshoe Bend og helt ned til Lee's Ferry, der har flere spændende seværdigheder. Manden der lægger navn til Lee's Ferry, var iøvrigt massemorder og højt placeret i mormorkirken. Du kan booke bådturen hos River Adventures, i Page. Turen tager ca. 4 timer og er en stille tur uden bølger.
Området omkring Horseshoe
Tag ud på smukke Lake Powell og nyd dets flotte snørklede terræn. Sejlturene starter f.eks fra Wahweap Marina, få km nord for Page. Du kan leje en familiebåd f.eks i 3 dage og sejle rundt som du vil. De kræver ikke at du har erfaring med at sejle.
Se den flotte bro og store dæmning i bunden af Page, ved Lake Powell. Page er en udpræget hotelby, uden den store charme, men her er det man som turist skal bruge.
Området ved Page byder i det hele taget på rigtig mange store naturoplevelser. Nordvest for byen bør du absolut se Wahweap hoodoos og Toadstool Rimrocks. Begge steder rummer millioner år gamle hoodoos (sandstens formationer) og er særdeles fotogene.
Lige uden for Page, ligger der en lille ukendt perle. Stud Horse Point har flotte hoodoos formationer og en flot udsigt over Lake Powel.
Lidt længere mod vest, mellem Page og Kanab ligger Wire Pass Slot Canyon (kløfter/sprækker). Tag på heik nede i en af USA's længste (32 km) slots canyon.
Indianerguider.
I Page bør man tage med Navajoindianerne ned i Antelope Canyon. Antelope er opdelt i to forskellige områder. Upper og Lower. De ligner hinanden, men Lower indebærer en lidt trapper og stiger. Jeg anbefaler Lower Antelope, af flere grunde. Man kan køre direkte dertil og den er mere varieret, med sine sjove stige systemer. Man ender med at komme op i det fri af en ganske lille sprække i jorden. Tæt derved kan man i øvrigt se forstenede dinosaurus spor.
Upper er en lidt længere tur, hvor man fragtes på ladvogne derud. Forsøg ikke selv at køre derud, da din bil vil sidde fast.
Lower Antelope finder du ved parkeringspladsen lige før kraftstationen på Hwy. 98, sydøst for Page. Den er ikke til at overse.
Tip.
Vil man besøge indianerreservater, så er der mange muligheder. Jeg har, som den eneste i Danmark, lavet en guide til de reservater, hvor turister er velkomne.
Se også:
Glen Canyon Dam Overlook, fra Scenic View Rd. i Page
Trailhead Horseshoe: 36°52'35.7"N 111°30'08.7"W
Tidsforbrug: 2 timer
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
© drivingusa.dk
© drivingusa.dk
Horseshoe Bend. 15 min gang fra Hwy. 89
© drivingusa.dk
Broen ind til Page ved dæmningen.
© drivingusa.dk
Mange kører lige forbi Horseshoe, uden at vide hvad de går glip af.
© drivingusa.dk
Jeg filmer de små både, der sejler nede på Coloradofloden.
© drivingusa.dk
Fra Coloradofloden, kan man se folk oppe på Horseshoe Bend.
© Drivingusa.dk
Dæmningen ved Lake Powell er næsten lige så flot som Hoover Dam!
© drivingusa.dk
Der er lang vej ned til Lower Antelope Canyon.
© drivingusa.dk
Naturens farvespil i Lower Antelope Canyon.