Vi var sent på den. Først 9.30 nåede vi frem til køen. Det var varmt. Det var sådan en dag hvor varmen kunne nå over de magiske 100 grader. På vort sprog 37 grader.

 

Jeg havde pæne sorte bukser på og en ditto skjorte. Tøjet skulle i al fald ikke blive en hindring for at komme ind. Vi kunne se at køen var lang, men kunne ikke se rundt om hjørnet. Var køen lige så lang der? Vi stod på 138 street West og indgangen lå på 137 street. 

​

En foretagsom sælger vidste at der denne morgen ville blive brug for vand. Masser af vand. De var iskolde og jeg nåede at drikke 3 stk, mens vi var i køen.

​

Endelig var vi fremme, da en af de ansatte råbte, at nu var der kun plads til 8 mere. Vi kunne se at vi var nr. 9 og 10, ergo ingen plads til os. Parret foran os var i sandaler og lignede nogen der lige kom fra stranden. De fik at vide, at deres tøj var upassende. Vi nåede derfor ind som de sidste, efter at have stået i kø i næste 2 timer.

      

Hver søndag formiddag, er der gudstjeneste i Abyssinian Baptist Church, i Harlem. Kirkens store turistmæssige attraktion er bla. dets 25 mands store gospel kor. Efter min mening er der langt mere at komme efter. Denne kirke, med sin sorte menighed, rummer en ganske særlig varme og mening, selv for ateister, som jeg selv.

​

Man starter med at hilse på hinanden og byde velkommen. Kvinden ved min side hilser, giver hånd og fortæller sit navn. Jeg siger at jeg var her første gang for 30 år siden og at jeg lovede mig selv at vende tilbage. Så synges der happy birthday, for de der har fyldt, eller fylder år. Fødselsdags sang i en kirke? Præsten fortæller hvem der har meldt afbud, hvem er syge og hvem der har brug for besøg. Et postkort læses op. Det er fra Loretta Hammersmith. Hun skriver at hendes gigt er i bedring mens hun er i Florida. Hun takker menigheden for deres økonomiske støtte (der var samlet ind til hende). Hun slutter af med at fortælle, at hun har fået en “nice suntanned”. Folk skriger af grin. Præsten råber "Oh my god" og tar et par dansetrin.

​

Gospel koret går i gang. Det kan beskrives med enkle ord. Overvældende. Fantastisk. Gribende...

 

Der samles ind. Collect. Man kan lægge penge i kurven der sendes rundt, eller lægge dem i en konvolut forinden, hvis man ønsker at ens bidragstørrelse er privat. Det er en god skik, at man som gæst bidrager.

​

Vi var i kirken et par dage før 4. juli. Uafhængighedsdagen. Præsten fortæller, at dagens tekst naturligvis handler om frihed. Han fortsatte med at fortælle, at han ikke så nogen grund til at lave sin egen tale, når nu han bare kunne sige hvad Martin Luther King havde sagt, desangående. Henvendt til pianisten sagde han: Hvad vil være mere naturligt end at lade musikken fra Marvin Gage ledsage denne tekst. Pianisten slog tonerne an, og folk råbte spontant "Praise the lord". Præsten taler længe om temaet og det slår mig, hvor nemt det er at forstå hvad han taler om, trods sprogbarrieren. Omvendt fatter jeg ikke altid hvad de siger i danske kirker.  

​

I år 2000, besøgte jeg også i kirken. Jeg husker tydeligt hvodan man i kirken bad til, at de 118 soldater der lå i en forulykket russisk atomubåd “Kursk” på bunden af Barentshavet, måtte få hjælp og deres liv blive reddet. Jeg må indrømme, at den havde jeg ikke set komme, men imponeret blev jeg. En lille fattig sort kirke i Harlem beder for landets fjendes soldater. Halleluja !

​

Gudstjenesten varer ca. 2 timer. Ganske få gange årligt, er der ingen adgang for turister. Check det her.

​

New Yorks Metro har 2 stoppesteder, tæt på kirken.

​

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

​