Garden of The Gods
- gudernes have
Colorado
Det er en tidlig morgen i april, da jeg ankommer til Garden of The Gods. Gudernes have. Jeg går som sædvanlig ind på visitor-centeret for at orientere mig om parken, for det er første gang jeg er her. Jeg spørger en parkranger, om min plan for dagen kan lade sig gøre og om hun har andre/flere ideer til hvad jeg bør se. Rangeren fremhævede, at jeg burde supplere mine vandreplaner med en tur i bil rundt om parken. Dette skulle vise sig at være en god plan, for Garden of The Gods er større end man lige regner med.
Jeg gik ud på visitor-centerets terrasse, hvorfra man kune se parken lige for og sikke et syn. De orange sandsten, med den grønne vegetation og selveste Rocky Mountain som baggrund var ret let at syntes om. Havde jeg siddet i min bil, ville jeg sidde uroligt, som jeg gør når jeg er spændt.
Naturcenter
Parken betegnes som et naturcenter, og er tilknyttet den hyggelige bydel Colorado Springs ved Columbia. En million gæster vidner om stedets popularitet, og så er der tilmed ingen entre. Parken skilder sig lidt ud, med dets velordnede og en lidt friserede stisystemer, rækværk og små picnic områder. Det gør dog ikke spor, for man ser først og fremmest de spektakulære stenformationer, der er parkens særlige signatur.
Tidligere tiltrak stedet talrige indianer-nationer, for de mente at den store ånd boede oppe på bjerget, der i dag hedder Mount Manitou. Det var imidlertid to landmålere der i 1859 navngav området, da de forberedte et jernbanespor til Colorado City. Den ene mente at parken skulle hedde Beer Garden, for det var et godt sted at nyde en øl. Den anden, Rufus Cable, syntes dog at stedet var så fortryllende, at det burde hedde gudernes have og sådan blev det.
Hvad skal man se?
Fra parkens fine stisystem får man let adgang til havens smukke klippeformationer, hvor man støder på “Siamese Twins”, “Balanced Rock” “The Kissing Camel”, “The tree Graces” og “Catedral Spires”.
En populær vandrerute er 4,6 km lange Palmer, Buckskin-Charlie, Niobrara og Bretag Trail Loop, der indfanger parken på bedste vis. Jeg fulgte parkrangerens gode råd og kørte rundt om parken og gjorde nogle japaner stop (ud-af-bilen-klik-klik-ind-i-bilen-kør-igen) undervejs. Jeg supplerede turen med at gå op til “Siamese Twins”, der ligger lidt syd for den centrale del af Garden of The Gods.
Parkens navn kan godt skabe lidt forvirring, for i Utah findes der en park der hedder Valley of The Gods.
Se også:
Pikes Peak, et stort bjerg med en fantastisk udsigt
Manitou Cliffs Dwellings, der viser hvordan pueblo-indianerne boede
Calhan Paintmines, der ligger en times kørsel øst for Columbia
Great Sand Dunes National Park, syd for Columbia
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
Parken er nem at komme rundt i.
I 2014 blev parken kåret som USAs bedste.
I 2014 blev parken kåret som USAs bedste.
“Siamese Twins” i udkanten af parken.
Viewpoint fra min køretur ad den smukke Garden Drive.