Dry Tortugas National Park -
Skildpaddernes nationalpark
Californien
Dry Tortugas ligger 2 1/2 times sejllas fra Key West
113 km vest for Key West i Florida, ligger nationalparken Dry Tortugas, hvor 99% af parken ligger under vandet. Nationalparken blev dannet i 1992, for at frede det store koralrev, fortet og de mange Tortugas skildpadder. Parken inkluderer i alt 7 små øer, hvoraf øen med Fort Jefferson er den absolutte hovedattraktion.
Dry Tortugas kan kun besøges med skib eller vandflyver og øen har ud over wc, ingen services overhovedet.
I fleste kommer for at opleve fortet, snorkle i koralrevet, samt nyde det maleriske blå vand og unikke fugleliv. Dry Tortugas er åbent hele året og har ca 65.000 besøgende.
Spanske Juan Ponce de Leòn, var den første europæer der kom hertil i 1513. Her fangede han 160 tortugas (på dansk skildpadder) og navngav øen efter dem. Ordet dry blev tilføjet navnet for at advare søfolk og besøgende om, at de skulle medbringe deres eget ferskvand at drikke.
I løbet af 1600- og 1700-tallet blev området omkring øerne brugt af pirater som base for angreb på handelsskibe i Golfen.
Fort Jefferson
Fort Jefferson er en massiv, men ufærdig fæstning. Med sine 16 millioner mursten, er den den største murværk på den vestlige halvkugle. Lige så usædvanligt, er en del af stenene fragtet hertil fra Maine i det nordlige USA. Mørtel, der skulle binde murstenene sammen, blev lavet af sand, vand og da man ikke havde grus, sprængte man koralrev i luften og brugte disse i stedet. Forfærdeligt, men man vidste ikke bedre. Den blev bygget efter krigen mod England (1812-1814), for at beskytte USAs sydlige kyst- og handelslinje, til og fra Mississippi-floden. Byggeriet var færdigt i 1846, men kom aldrig rigtig i brug som fort.
Den sekssidede fort og det tilbyggede fyrtårn på Garden Key blev i 1825 brugt til at advare skibe i området, om de forræderiske rev, der ødelagde mange skibe. Dette i sådan en grad, at Dru Tortugas har et af de rigeste koncentrationer af skibsvrag i Nordamerika. Disse var typisk handelsskibe, der ofte havde en kostbar last med, eller slaveskibe der gik på grund når orkaner med jævne mellemrum ramte området.
Under borgerkrigen blev fortet brugt som militærfængsel for over 800 fanger, og efter krigen blev 4 civile fanger anbragt på øen. De var alle involveret i sammensværgelsen der førte til drabet på præsident Abraham Lincoln i Ford Teatre i Washington DC. Mest kendt er Dr. Mudd, der efter mordet behandle morderen John Booth.
De andre øer
Bush Key er åben i dele af vinterhalvåret, hvor man kan vandre rundt på øen.
Loggerhead Key, den største ø i Dry Tortugas, er et sted med talrige skibsvrag, det før nævnte fyrtårn, samt Carnegie Laboratory for Marine Ecology, der engang var et laboratorie for forskere. Øen kan kun besøges hvis man ankommer i privat skib eller i kajak.
Sådan kommer man til Dry Tortugas
Fra Key West sejler Yankee Freedom Ferry dagligt til øen. Sejltiden er på 2 1/2 time og afgår kl 8.00. Prisen er 220$ og inkluderer morgenmad og en let frokost, snorkeludstyr, samt en guided tur på Fort Jefferson. Båden sejler tilbage kl 15, medmindre man vælger at overnatte i medbragt telt. Yankee Freedom ligger ved 100 Grinnell St, Key West, FL 33040.
Man kan også vælge at flyve til Dry Tortugas. Med Seaplane Adventures tager det kun 40 min at komme til øen. Undervejs kan man se talrige skibsvrag og flyet cirkler rundt om øen, inden man lander. Firmaet udbyder to slags ture. En halvdagstur koster 450$ (2 1/2 time på øen) eller en hel dag til 792$ (6 1/2 time på øen). Seaplane Adventures flyver fra lufthavnen i Key West.
Optimalt set kunne det være interessant at flyve derned og sejle tilbage, men dette er desværre ikke muligt.
Se også:
Ud for Californiens kyst, ligger en anden nationalpark også på en ø. Channel Islands National Park, kan fx opleves hvis man kører Highway One.
Man må gerne snorkle i områdets koralrev.
Få en guided tur på Fort Jefferson, der er USAs 3. største fort.
Skildpadderne lægger navn til natioanparken.
Fyrtårnet på Loggerhead Key
Cellen hvor Dr. Mudd var indespærret.
Vandflyveren har 2 daglige ture til øen.