top of page

Cuyahoga Valley
National Park 

Ohio

Lidt syd for Cleveland, ligger Ohio’s eneste nationalpark. Staten har hverken gletsjere, vulkaner, canyons eller andre spektakulære naturfænomener og landskabsmæssigt ligner denne midtstat det danske. Også nationalparken skiller sig ud, for hvor de fleste parker er blevet nationalpark på grund af et særligt naturfænomen, så er der talrige grunde til, at Cuyahoga Valley i 2000 blev USAs 40. nationalpark. 

 

Towpath Canal

Et af USAs helt store landvindinger var etableringen af Erie Canal (1825) der dermed skabte en vandvej mellem Lake Eire og Atlanterhavet. Med denne fik Ohio en handelsrute til store dele af landet. Det kneb imidlertid at få varer fra Ohios sydligste del op til Lake Eire, hvorfor man mellem 1825-1832 udgravede den 61 km lange Towpath Canal, hvor muldyr langs kanalen trak skibene, der var fyldt med handelsvarer fra det central Ohio. Handelsruten medførte stor økonomisk fremgang for regionen og Ohio blev landets tredje mest populære sted at bo.

Navnet Cuyahoga “den skæve flod” stammer fra tiden hvor her boede op mod 10.000 Iroquois-indianere. Faktisk kunne indianerne sejle i kano fra Lake Eire til Den Mexikanske Golf, af Amerikas mange floder, undtagen et kort stykke kaldet Portage Path, der ligger i den sydlige del af parken, hvor indianerne bar deres kanoer.

 

I 1915 blev kanalen ødelagt af en oversvømmelse og med udbredelse af jernbanerne, kunne det derfor ikke betale sig at genetablere Towpath Canal. 

 

Fra losseplads til bæredygtig nationalpark

Området var oprindeligt præget af en pragtfuld natur, med dybgrønne skove, vådområder, vandfald, snoede floder, enge og bølgende bakker, der ikke mindst om efteråret fremstod i rødbrune, varme farver. Desværre blev selvsamme naturområde aldeles skamferet og forgiftet af en omfattende industrialisering med store firmaer som Ford, Chrysler, GM, 3M og Chevron i spidsen. En lokal farmer havde ligefrem kørt 113 biler ned af skrænten og brugte de gamle bilvrag at sikre flodbredden mod oversvømmelse. 

 

Lokalbefolkningen satte foden på bremsen og skred til handling.  De store firmaer blev sagsøgt og frivillige fra miljøorganisationen Sierra Club, som John Muir havde skabt, fjernede de rustne biler fra  flodbredden. Man var meget bevidst om, at skulle man passe godt på området skulle det fredes. Det blev derfor etableret som et nationalt rekreativt område i 1974 og ganske langsomt begyndte naturen at få det bedre. Et tydeligt bevist på dette var, at bæverne vendte tilbage. I 2000 blev Cuyahoga Valley omdannet til en nationalpark og er i dag på størrelse med Als. 

 

Parken skiller sig stadigt ud og er et godt eksempel på en ny type af nationalparker, man måske vil se flere af i fremtiden. Helt usædvanlig inkluderer parken de to byer Boston og Peninsula, hvor 600 indbyggere lever, bor og arbejder. Denne sammenblanding af en offentlig park og privat foretagsomhed er enestående. Da området er fredet har National Park Service kunne stille krav om at områdets landmænd tænker bæredygtighed ind i deres produktion. På Cuyahoga Farmers Market kan man dagligt købe farmernes produkter og det er populært.  

Mange af husene er restaureret og ført tilbage til deres oprindelige arkitektur fx visitorcentrene, Boston Store og The Hunt Farm. 

 

Hvad skal man se på en enkelt dag?

Man bør bestemt udforske Virginia Kendal Ledges, der er kendt for sine fine stensætninger. Gå gerne på opdagelse af Ledges Trail 4,6 km, men udforsk også de små afstikkere. Den vestlige side af trailen er bedst. Gps 41°13’23.0"N 81°30’37.9”W.

 

Parken har ca. 100 vandfald, men Brandywine Falls med et 20 m fald er flot hele året og kan ses fra flere vinkler. Gps. 41°16'35.3"N 81°32’22.2”W. Herfra er der ikke så langt i bil til Blue Hen Falls, der også bør ses. Den lidt stejle sti er glat hvis det regner. GPS. 41°15'23.2"N 81°34'21.3"W

 

Beaver March er et flot vådområder, hvor der er mange dyr fx fugle, skildpader, oddere, ugiftige slanger og bævere. GPS. 41°11’02.9"N 81°34’58.9"W

 

Everett Cover Bridge, som krydser Furnace Run, er den eneste tilbageværende overdækkede bro i området. Den er en fin repræsentant for de engang 2000 overdækkede broer Ohio havde i 1800 tallet. GPS. 41°12'14.9"N 81°34’50.5"W

 

Tag en tur med toget

Boston Mill visitor-center ligger på en gammel papirmølle, som blev bygget af polske immigranter. Her har jernbanen en også station. Cuyahoga Valley Scenic Railroad er USAs længste, ældste og flotteste scenic rute. Lej en cykel fx i Peninsula (Century Cycles) og tag den med, på den korte togtur til fx Indigo Lake. Tag cyklen lidt sydpå og oplev Farmers Marked og fortsæt til Ira trailhead, hvorfra man kører nordpå af Towpath Trail. Denne 7,5 km cykelrute går igennem Beaver Marsh. 

 

Cuyahoga (udtales Ku-ja-hå-ga) Valley var i 2022 den 9. mest besøgte amerikanske nationalpark og tiltrak mere end 2,9 millioner besøgende. Den er gratis at besøge.

Se også: Ohio State Reformatory. Film location for "En verden udenfor".

 

Fotos: NPS

Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.

Blue Hen Falls i Ohio31-8aab7b2888adHiResProxy.jpg

Blue Hen Falls er altid flot, uanset årstiden

Rustne biler i Cuyahoga National Park.

Frivillige fra miljøorganisationen Sierra Club, fjernede de rustne biler fra  flodbredden

Beaver March i Cuyahoga National Park.

Vådområdet i Beaver March har fx. bævere

Everett Cover Bridge.

Den overdækkede bro Everett Cover Bridge.

Trailen gennem Virginia Kendal Ledges er 4,6 km

Tag toget gennem nationalparken

Tag cyklen med toget og kør tilbage til hvor du stod på

Towpath Canal i Ohio.

Den 38 miles lange kanal blev på to år udgravet i hånden af irske og tyske immigranterI

Skærmbillede 2023-08-21 kl. 07.20.43.png

Mellem 1 juni og 31 okt kører toget onsdag-søndag. Billetter betales kontant. 

Map til et dags program.

Ide til hvordan, at man kan planlægge en dag i Coyahoga National Park

bottom of page