top of page

Black Hills. Rushmores
sorte bjerge

South Dakota

Se min video fra Black Hills

Needles Highway I Black Hills

I South Dakotas sydvestlige hjørne finder man området som siouxindianerne kaldte for Paha Saba, der betyder de sorte bjerge. Black Hills er på ingen måde sorte, men set på afstand giver fyretræerne bjergene et mørkt look. 

 

De fleste kommer her især på grund af Mount Rushmore, hvor 4 præsidenter er skulpteret, men de sorte bjerge har meget, meget mere at byde på.  

 

Da denne manual til området er et ruteforslag, har jeg lavet den som en 4 dages tur, som jeg selv har kørt den, af flere omgange. Jeg inddrager desuden nærtliggende nationalparker og nationale monumenter. 

 

Dag 1. Devils Tower, dansk kirke og Deadwood

Dagen udgik fra Gillette, der ved Interstate 70 lå godt placeret for en overnatning, inden jeg kørte mod Devils Tower, der er USAs første nationale monument. Allerede på lang afstand kan man se klippen, der ensomt skyder højt til vejrs. Vi stoppede naturligvis (som alle andre) ved den store præriehunde by, hvor de nuttede dyr må finde sig i at være turisternes foto darling. Bagefter gik vi rundt om Devils Tower, hvilket typisk tager 1:30 time. 

 

Lille dansk kirke

Herefter går det ad Hwy. 24 mod en lille dansk kirke i St. Onge, der er en lille by med 325 indbyggere. I 1889 kom en gruppe danske indvandre fra Haderslevegnen hertil og de byggede den lille kirke, de kalder for Little Danish Church. Den bruges stadig ved særlige lejligheder. På kirkegården finder man talrige danske navne, og de omkringliggende veje har også navne som Hansen- og Jensen Road. Kirken ligger lidt uden for byen på gps: 44°31'30.8"N 103°40'12.8"W

(Kopier evt gps tracket ind i GoogleMaps, hvis du vil se hvor kirken ligger).

 

Deadwood er dagens sidste stop og et godt bud på en overnatning. Byen en en gammel westernby med masser af historie. Det var her at legenderne Wild Bill Hickok og Calamity Jane ligger begravet, hvilket er et stort tilløbsstykke. Bill blev skudt mens han spillede poker på Salon Nr. 10. Stolen Wild Bill blev skudt i, står stadig på salonen. Den rigtige Salon Nr.10 nedbrændte for mange år siden, men blev "genetableret" på den modsatte side af hovedgaden. 

Book eventuelt en guided tour på kirkegården, hvor den desuden ligger talrige indvandere fra Danmark. Dykker man ned i disse navne, finder man ofte en interesant historie, som i tilfældet med Jan Mollar, der ligger tæt på Bill og Calamitys grav. Jan Møller var korporal i det amerikanske kavaleri. Han blev født på Bornholm, men emigrerede til USA, hvor han i 1872 meldte til hæren. Her deltog han i Black Hills-ekspeditionen i 1874 sammen med oberstløjtnant George A. Custer. Under Sioux-krigen i 1876 kæmpede han i slaget ved Little Big Horn og blev såret i benet. Efter slaget blev han evakueret til Fort Abraham Lincoln, North Dakota, hvor han kom sig over sine sår. Han giftede sig med tyske Carolina Anderson og han slog sig ned som landmand nær Spearfish. Han blev 81 år.

 

Deadwood er en hyggelig by med masser af små butikker, barer og restauranter. Her er der western stemning, hvilket understrejes hvor cowboys skyder hinanden midt på hovedgaden, eller når der er rodeo på programmet. Beklageligvis har spillefeberen fået overtaget, så der står enarmede tyveknægte overalt. Som i overalt. 

 

Dag 2. Badlands National Park, Minuteman Missile National Historic Site

Badlands, der bedst oversættes som det ufremkommelige dårlige land, er et smukt naturfænomen tæt på Interstate 70. De underfundige klipper er mest i grålige sarte farver og stedet er helt sin egen. Her ser man præriehunde i Roberts Prairie Dog Town, skildpadder, bighorns og klapperslanger. 

 

Ved udgangen af Badlands finder man et stykke koldtidshistorie i Minuteman Missile Historic Site. Her kan man se en nedlagt atombunker, dels som et museum og dels besøge selve affyringsbunkeren under jorden. Denne ligger et stykke fra museet. 

Bo fx i byen Custer, hvor man ikke mangler noget

Dag 3. Mount Rushmore, Hwy. Iron Mountain Road, Custer State Park og Crazy Horse

De fire præsidentansigter i Mount Rushmore blev skabt af danske Gutzon Borglum, der var søn af Jens de la Børglum, fra Hjørring. Jens var mormon og blev gift med Ida Mikkelsen og dennes søster Christina Mikkelsen. Som mormoner var de emigreret til USA, hvor de søgte religionfrihed. Parret fik drengene Solon og Gutzon, der begge blev billedhuggere. Borglum døde inden arbejdet var færdigt, men hans søn Lincoln overtog opgaven til det stod færdigt i 1941. 

Borglum var medlem af Ku Klux Klan

Bormlum var meget kontroversiel, idet han var et fremtrædende medlem af Klu Klux Klan, omend han offentlig benægtede dette. Oprindeligt han han sat til at skabe en skulptur af Lewis & Clark, deres kvindelige guide Sacagawea, Buffalo Bill, John Fremont og siouxhøvdingen Red Cloud, der alle havde præget det nye vesten. Borglum fik dog overtalt præsident Coolidge, der skulle betale for arbejdet, til at vælge 4 hvide præsidenter i stedet. Coolidge gav sig men krævede, at 3 af de 4 præsidenter skulle være republikanere. Derfor ser man i dag (fra venstre) George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln. Skulpturen er naturligvis meget imponerende og er et stort turistmål. Besøg endelig visitorcenteret, der viser hvordan man skabte skulpturen. Her er gratis entre, men det koster ca 10$ at parkere ved monumentet. 

 

Fra Rushmore kører jeg ad Iron Mountain Road (Hwy. 16a) hvor man i det skovrige område kører igennem tunnelerne Doane Robinson, Scovel Johnson og C.C. Gideon Tunnel, hvorfra man fra de to førstnævnte kan se de 4 præsidentansigter gennem tunnelen.

 

Fortsæt til Custer State Park og kør ind på Wildlife Loop Road, hvor man i det smukke landskab kan se vilde æsler, elge, bighorns, præriehunde og masser af bison, især i den sydlige del af loopet. Turen tager godt en time at køre.

 

Beliggende ved Highway 16A lige inden for parkens vestlige indgang ligger den lille fæstning Gordon Stockade Historic Landmark, der skulle beskytte guldgravere, der ulovligt oppererede i Black Hills, der via Fort Laramie Traktaten af 1868 tilhørte Lakota sioux og bosættelser af hvide var derfor forbudt. I sommeren 1874 opdagede en ekspedition ledet af oberstløjtnant George A. Custer guld i Black Hills. Rygtet om guldfundet spredte sig hurtigt, og en gruppe guldgravere fra Sioux City, Iowa flyttede ind i Black Hills den følgende vinter. Efter deres ankomst byggede en gruppe ledet af Gordon Stockade en bjælkefæstning på bredden af French Creek, for at beskytte sig mod mulige Lakota-angreb. Guldfundet resulterede i, at 10.000 guldgravere kom til Black Hills og tvang indianerne i reservater der ligger øst for Black Hills.

Crazy Horse

Crazy Horse Memorial er en kæmpe skulptur af Crazy Horse. Tilblivelse af den ikoniske Oglala Sioux indianer er langt fra færdig. Når den om mange år er færdig, vil den være 12 gange større end Rushmore. Der er en entre på ca 35$ pr bil inkl 3 personer, der giver adgang til stedet, museum og biograf. Vil  man tættere på skulpturen, skal man betale 5$ pr per og sidst på dagen kan man komme helt op på selve skulpturen, hvilket koster 125$. Monumentet bliver flot en dag, men lige nu er det delvis en byggeplads.  

 

Dag 4. Sylvan Lake, vandretur, Needles Highway, Wind Cave National Park og The Mammoth Site 

Sylvan Lake er et utroligt smukt område med mægtige grå klippemassiver ved den lille sø. Her kan man fiske eller bade, mens man nyder omgivelserne. Vil man vandre, så anbefaler jeg den nærtliggende Little Devils Tower Spur Trail på 6,1 km t/r og 231 højdemeter. Herfra får man et fint via ud over Black Hills. Er man ikke til højden, så tag turen rundt om søen i stedet. 

 

Gå ikke glip af Needles Highway

Needles Highway er en spektakulær køretur gennem ponderosa-fyr og granskove, enge omgivet af birk og asp og ikke mindst forrevne granitbjerge. Især området ved Needle's Eye, er med sine opretstående klippespir aldeles spetakulært og netop denne tur bør være på alles turplan, hvis man besøger Black Hills.

 

I parkens sydlige del, finder man Wind Cave National Park, hvor man især bør besøge de underjordiske huler. Afhængig af vejret blæser, eller suges der luft ind og ud af hulerne. Heraf navnet. Indianerne kalder stedet for Oniya Oshoka, stedet hvor jorden ånder.

 

Da jeg selv havde booket hotel i Hot Springs, måtte jeg besøge The Mammoth Site. Her fandt man tilfældigt en masse mammoth skeletter, da man gravede ud til et nyt hus.

I stedet for at grave skeletterne ud, byggede man et museum oven på fundet. 

​Har du en kommentar eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum

Foto: Michael Bo Christensen/Drivingusa & NPS

Needles Highway I Black Hills

Devils Tower National Monument.

Devils Tower National Monument

Little Danish Church.

Little Danish Church

Salon Nr 10 i deadwood.

Salon Nr 10 i deadwood

Badlands National Park.

Badlands National Park

Mount Rushmore National Memorial .

Mount Rushmore National Memorial 

Doane Robinson tunnelen.

Doane Robinson tunnelen med Rushmore i baggrunden

Altid masser af bison i Custer State Park

Altid masser af bison i Custer State Park

Gordon Stockade Historic Landmark

Gordon Stockade Historic Landmark skulle beskytte guldgravere

Sylvan Lake.

Smukke Sylvan Lake

The Mammoth Site.

The Mammoth Site I Hot Springs

Black Hills i South Dakota.

End of trail på Little Devils Tower Spur Trail. Foto: Henrik Grosen

bottom of page