Anza-Borrego Desert
State Park
Californien
Californien
Trods talrige naturfænomener er Anza-Borrego ørkenen ikke almindelig kendt. Beliggende nordøst for San Diego er den måske for langt væk fra manges roadtriprute, eller også er konkurrencen fra Death Valley for stor. Til gengæld er den oplagt, hvis man rejser i vintermånederne.
Borrego Springs er parkens centrum
Statsparken er lidt mindre end Fyn og har Borrego Springs som naturligt samlingspunkt. Her ligger visitorcenteret (gps 33.257512, -116.405595), samt talrige hoteller og restauranter. Midt i byen er Christmas Circle centrum for talrige kulturfestivals året rundt.
Statsparken kan sagtens opleves i en almindelig bil, mens specialoplevelserne kræver en firhjulstrækker med høj undervogn.
Tæt på visitorcenteret finder man den populære Borrego Palm Canyon trail (gps 33.270165, -116.418275), hvor man kan opleve store klynger af enorme palmer i den ellers så golde ørken. Syd for centeret ligger Hellhole Canyon og Maidenhair Falls (gps 33.247494, -116.406113). Hellhole minder om Borrego Palm Canyon, men har langt færre besøgende samt et lille vandfald.
Galleta Meadows skulpturer midt i ørkenen
Galleta Meadows Sculptures består af 130 fantastiske jernskulpturer, primært af dyr fra ørkenen, samt en 100 m lang drage (gps 33.290052, -116.376404). Skulpturerne finder man både nord og syd for Borrego Springs. Det nordlige område har flest.
Kun 6 km vest for Borrego Springs ligger et område med vilde blomster (gps 33.304393, -116.214547. De blomstrer fra midt februar, men i fra midten af marts eksploderer blomstringen i sådan en grad, at det tiltrækker flere hundrede tusinde turister.
Fortsæt af Borrego Salton Sea Way og prøv kræfter med Calcite Mine Slot Canyon (gps 33.281113, -116.096580), eller tag på opdagelse til et særdeles særpræget syn i Pumpkin Patch (gps. 33.224303, -116.068304), hvor man kan opleve vulkanske kugler, der bestemt hører i kategorien sjældne naturfænomener.
Kort efter kan man opleve amerikanerne gå amok med deres jeeps, når de boltrer sig i Truckhaven 4x4 training areal (gps. 33.261490, -116.014071). Her er der skabt udfordrende baner, beregnet for firhjulstrækkere.
Salton Sea som nabo
Ruten går sydpå ad Hwy. 86, der kører parallelt med Salton Sea. Selv om søen ikke er en del af Anza Borrego, men lad mig nævne to seværdigheder der. Salvation Mountain (gps. 33.254044, -115.473237), der ligger sydøst for søen, er et menneskabt (Leonard Knight) og særdeles farverigt bjergside, med et religiøst budskab. Painted- og Ladder Canyon (gps. 33.619219, -115.999451) er en 7 km looptrail, der blandt andet forbindes af talrige stiger i ørkenklipperne.
Kør østpå ad Hwy. 78, hvor der på begge sider er talrige seværdigheder.
Ved byen Ocotillo Wells tager man Split Mountain Rd (tv/syd) hvis man fx vil opleve at køre gennem en slot canyon. Dette kan kun gøres i en jeep eller anden terrængående motorkøretøj, hvilket man kan leje i Ocetillo Wells.
Med jeep gennem bjergene
Fish Creek Wash (gps. 33.038630, -116.096989), Split Mountains (gps. 33.006432, -116.113472), og Sandstone (Slot) Canyon (gps. 32.979415, -116.214177) er en stor oplevelse at køre igennem, men kræver også en del af chaufføren, selv i en jeep. Tager man turen, bør man gøre holdt og gå 1,5 km t/r til Wind Caves,der ligger tæt på Split Mountains (gps. 32.992663, -116.118557), og er en labyrintagtig gruppe af huler og “arches”, samt giver et flot view over Elephant Knees Badlands. Fortsæt til Arroyo Tapiado Mud Caves (gps. 32.925797, -116.190836) og oplev verdens længste mudderhuler. Hulerne er op til 400 m. De kan også nåes via den smukke rute Canyon Sin Nombre (canyon uden navn), der udgår fra Ocotillo (gps. 32.830016, -116.170299), der ligger ved I-8. Vil man gerne opleve fx Split Mountains, men vil ikke selv køre turen, tilbyder California Overland Desert Excursions ture hertil. https://www.californiaoverland.com/
The Slot
På den nordlige side af Ocotillo Wells bør man opleve The Slot (gps. 33.181928, -116.214160), en populær slot canyon i et loop på 3,5 km. Sværhedesgraden er moderat. Fortsæt herfra (i jeep) til Hills of the Moon Wash (gps. 33.220340, -116.210951), hvor stenformationerne lever op til navnet.
Inden man kører nord ad Yaquii Pass Rd, til udgangspunktet i Borrego Springs, bør man gå den korte Cactus Loop Trail (gps. 33.138702, -116.375016), der viser områdets mange kaktusser.
Anza-Borrego Desert State Park, bør undgåes i sommermånederne og afsæt gerne to dage til besøget.
Se også:
Organ Pipe Cactus National Monument
Har du en kommentar, eller et spørgsmål, så brug Facebookgruppen USA Forum.
Et boom af blomster prydrer i midten af marts. Foto: Jeff Hollett
Anza-Borrego har mange Bighorns. © Foto: Jeff Hollett.
Den 100 m lange drage er en af 130 skulpturer. © Foto: Matthew Dillon.
Pumpkim Patch består af vulkanske kugler. © Foto: Matthew Dillon
Wind Cave ligger ved Split Mountains. © Foto: Matthew Dillon.
At køre gennem en slot canyon, er lige noget for mig. © Foto: The Geather Southwester
Palm Oasis. © Foto:Jeff Hollet.
Salvation Mountain ved Salton Sea © Foto:Chad Russell.
Mud slot canyon in Arroyo Tapiado. © Foto: The Greather Southwester