Photo by © Phil Chen

Velkommen til driving-usa - en inspirationsside for USA rejsende. Siden redigeres af USA-guiden og forfatteren Michael Bo Christensen & rejseskribent Bolette Nicolaisen.
Michael har 29 rejser bag sig og er ekspert i nationalparker. Har færdes hjemmevant i indianerreservaterne, og har en forkærlighed for små ukendte naturperler, som kun få kender. Han har skrevet to tykke rejsebøger der guider rundt til USAs flotteste steder.
Bolette har kørt over 25.000 km gennem USA og gået mere end 1.000 km i nogle af landets mest ikoniske og afsidesliggende landskaber.
Hun har besøgt 23 nationalparker, og udforsket mere end 16 stater – særligt dem vest for Rocky Mountains.
Som 16-årig rejste hun første gang til USA, til Alaska, for at gå et år på High School, og er siden vendt tilbage adskillige gange.
Hendes foretrukne rejseform er autocamper, sammen med mand, børn og inkluderer desuden gerne egne forældre.
Gå på jagt i menuen, hvor du finder vores guides til nationalparker, byer, naturområder, reservater, ghosttowns samt detaljerede roadtrip ruter.
Derudover finder du praktiske oplysninger og inspirerende artikler om at rejse i det amerikanske landskab.
Har du brug for hjælp til din rejse, så se menuen "Om os".
Priser for USAs nationalparker 2026 (internationale turister):
53 Nationalparker/138 Nationale Monumenter: Dagskort 30-35 $ pr bil inkl. 4 personer
NB. Selv om at det hedder et dagskort, gælder det ofte i 3 dage eller mere.
Ex. Far, mor og 2 børn besøger nationalpark = 30-35 $
11 Nationalparker med forhøjet pris: Dagskort 35 $ + 100 $ pr. voksen
Acadia, Bryce Canyon, Zion, Grand Canyon, Rocky Mountain, Grand Teton, Yellowstone, Yosemite, Glacier, Everglades, samt Sequoia & Kings Canyon der i praksis ses som èn park.
2 voksne og 2 børn u/ 16 år besøger Grand Canyon. Dagspris 35 $ + 100 $ pr. voksen= 235 $
3 voksne og 1 barn u/16 år besøger Grand Canyon. Dagspris 35 $ + 100 $ pr. voksen= 335 $
Køb et årskort og spar penge!
Et årskort (kaldes Annual Pass, Nationalparkkort eller America the Beautiful) koster 250 $ og dækker alle nationalparker, nationale monumenter m.fl. Kortet dækker for en bil inkl 4 personer, men i praksis alle i bilen, da parkerne ikke har for vane at tælle hvormange man er i bilen.
Årskortet dækker tillige talrige Historical Parks/Memorials/Historic Sites, Trails & Parks.
Nationalpark passet/Annual Pass køber man ved indgangen til nationalparken. Hav foto-id klar. Parkrangers sidder i deres lille entre hus og ordner betalingen på få sekunder, mens man sidder i bilen. Børn under 16 år er normalt gratis.
Årskortet gælder i et år, men har man fx købt det 3 september 2026 gælder det frem til 30 september 2027 og er således gyldigt i 13 måneder.
Nogle nationale monumenter opkræver entre fx Monument Valley, mens andre parker opkræver et parkeringsgebyr.
Kommer man gående eller på cykel ind i nationalparken, kan man i nogle parker blive opkrævet et gebyr på 15-20 $
USAs 10.234 State Parks er lokale parker og er ikke omfattet af nationalpark kortet. Statsparkerne opkræver normalt 10-20 dollars pr. bil
8 dage om året er parkerne gratis for amerikanerne (ikke os) og i 2026 tilføjes en gratis dag på Trumps fødselsdag.

Sådan ser det nye kort ud for udenlandske turister i 2026.

Køb dit årskort ved ankomst i nationalparken

Årskortet kan også fåes digitalt.
Har du styr på hvilke nationalparker der kræver adgangsreservation i 2026?

Se min opdaterede liste over hvilke parker og veje du skal have styr på!
Populære nationalparker og ruter.
Grand Canyon kan bla. opleves fra den nordlige, sydlige og vestlige side. Se min guide.
Se min naturguide til Yellowstone, verdens første nationalpark.
Zion National Park er idag en af USAs mest populære parker. Se min komplette guide til området.
Mange danskere besøger Arches National Park mere end een gang. Se hvorfor!
Yosemite National Park består af områderne Mariposa Grove, Glacier, The Valley Floor og Tioga Road. Se min guide til den populære nationalpark.

Sequoiatræerne i Sequoia National Park tiltrækker mange besøgende, der gerne vil opleve General Sherman, verdens største træ.
Er Tioga Pass åbent? Se alternativerne.
Har du styr på rejsen?
Se min opdaterede guide til dokumenter og tilladelser du SKAL have styr på, inden rejsen

Uanset hvor man kører i USA, er det gennem tidligere eller nuværende indianerland. De store indianske nationer er her heldigvis endnu og jeg syntes, at man kan lære meget af deres filosofi og levevis. Langt inde i reservaterne finder man utrolige naturoplevelser, som man bør se i selskab med en lokal indianerguide. Se min guide til 15 turistvenlige reservater.
Jeg driver på ingen måde noget rejseselskab, men hvis man vil med mig på et af mine eventyr, har jeg 4 pladser ledige i bilen. Rejseformen bygger på deleøkonomi og fællesskab. Jeg sætter ruten og er guide på turen. Disse ture kan man læse om på www.Amerikaguiden.dk
Nyheder:
Nye områder, ruter og nationalparker i menuen. Senest tilføjede parker, ruter og områder er:
The Wave - efter 10 år vandt jeg endeligt
Theodore Roosevelt National Park
Great Smoky Mountains National Park
Vil du bo inde i nationalparken?
Nyt ruteforslag: Californiens Hwy. 395
Michael har udgivet 2 rejsebøger, der samlet set dækker det vestlige USA
Det vilde USA. På roadtrip i nationalparkernes land. (Turbine 2021. 306 sider)
Bogen dækker primært Utah, Arizona, samt dele af Colorado og New Mexico.
Bogen guider til parker som Grand Canyon, Bryce Canyon, Zion, Arches, Canyonlands, Capitol Reef, Mesa Verde, Petrified Forest, Saquaro, samt naturområder som Antelope Canyon, Sedona og Monument Valley.
Bogen præsenterer de bedste roadtripruter med masser af stop i områder der endnu ikke er så kendte.
Jeg tager også læserne med dybt ind i indianerreservaterne, hvor man finder spektakulære naturfænomener og jeg introducerer en kultural parlør til mødet med indianerne.
Bogen er bygget op om 7 ruter, og her støder man på ghost towns, underjordiske atombunkere, berømte slagmarker, historiske mindesmærker, samt talrige steder hvor danske indvandrere har sat synlige spor på det forjættede lands historie. Alle destinationerne er gps trackede, så du nemt kan køre lige til parkindgangen.
Pris fra: 200/140 kr (bog/E-bog)
Usa Nationalparkernes Land. Fra Yellowstone til Death Valley. (Turbine 2024. 310 sider)
Bogens ruter går gennem 13 stater fx Californien, Colorado, Texas, Washington, Oregon, South Dakota og Wyoming.
Jeg guider til parker som Yellowstone, Grand Teton, Yosemite, Mount Rainier, Death Valley, Rocky Mountain, Badlands, Sequoia & Kings Canyon, Lassen Volcanic, Crater Lake, Joshua Tree, Carlsbad Cavern, White Sands, Valley of Fire og Great Basin.
Langs ruterne stopper jeg op på steder som Mount Rushmore, Bodie Ghosttown, Solvang, Little Big Horn, indianerruiner og steder hvor det vilde west stadig kan opleves. En af ruterne er den berømte Highway One, der går langs Stillehavet. Alle destinationerne er gps trackede, så du nemt kan køre lige til parkindgangen.
Også i denne bog tager jeg dig med til naturområder, der endnu ikke er så kendte.
Bogen er bygget op om 5 ruter, der bringer læseren til naturfænomener, så som aktive vulkaner, drypstenshuler, regnskove, gletsjere, hoodoos, mamuttræer, gejsere og kogende mudderhuller.
Pris fra: 200/150 kr (bog/E-bog)


Ønsker du et signeret eksemplar, så kontakt mig på kontakt@drivingusa.dk
Mine SoMe:
Tips og tricks. Rejsende giver råd til andre på Facebookgrupperne USA Forum og Drivingusa.dk
Blog indlæg.
-kopi.jpg)


























